Berlingske Business

Aktier: Stort fald i vente på Wall Street efter nyt dyk i oliepriser

Den negative stemning fra de europæiske aktiebørser ventes at sprede sig til det amerikanske marked fra åbningen tirsdag, hvor det blandt andet er svage tal fra Kina og et nyt fald i oliepriserne, der er med til at lægge en dæmper på humøret hos investorerne.

Nøgletal viste tidligt tirsdag et nyt fald i såvel kinesisk eksport som import. Importen faldt for 13. måned i træk, mens eksporten faldt for femte måned i streg. Også oliepriserne er et stort tema i markedet. De havde tirsdag middag rettet sig efter mandagens tunge fald, men tidligt på eftermiddagen har priserne taget et nyt dyk ned. Den amerikanske referenceolie, WTI, handles tirsdag ved 14.45-tiden 2 pct. lavere i 36,89 efter et fald på 5,8 pct. mandag.

- Historien om råvarepriserne vil fortsætte med at være en byrde for aktierne, og svagere handelsdata fra Kina hjælper ikke. Efter nogle hektiske dage i sidste uge mangler markedet en katalysator til at bevæge sig højere, siger Heinz-Gerd Sonnenschein, strateg hos Deutsche Postbank, til Bloomberg News.

Futures på det brede amerikanske S&P 500-indeks er tirsdag faldet 1,1 pct., efter at det underliggende indeks mandag faldt 0,7 pct. til 2077,07.

Aktien i restaurationskæden Chipotle Mexican Grill står til en omgang nye kurstæsk efter nyheden om, at det har lukket en restaurant i Boston, da 30 college-studerende er blevet ramt af maveproblemer efter at have spist i den pågældende restaurant. I sidste uge var aktien også i modvind på grund af flere fund af kolibakterier i selskabets produkter.

Efter børslukketid tirsdag kommer regnskab fra pistolproducenten Smith & Wesson, som i år er steget 116 pct., hvilket ifølge CNN delvist skyldes spekulationer om, at våbenfanatikere køber op med arme og ben som følge af bekymringer for, at våbenreglerne vil blive strammet. Våbenaktierne er senest gået i vejret, efter at 14 mennesker mistede livet i et terrorangreb 2. december i San Bernadino.

Der kommer tirsdag endvidere regnskab fra Costco og Krispy Kreme. Derudover holder Home Depot en telekonference med investorer og analytikere, hvor det ifølge CNN ventes, at selskabet vil fremlægge en treårig forretningsplan.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen