Berlingske Business

Aktier: Stilstand i handlen indtil græsk afklaring

Ingen afklaring - ingen aftale. Det er stadig uvist, hvad der kommer til at ske med grækerne, og om de kan afbetale på det lån, der forfalder til Den Internationale Valutafond, IMF, på tirsdag, og det holder aktiemarkederne i ro uden alt for store udsving. Og det var også tilfældet for de danske aktier torsdag.

- Lige nu afventer investorerne for en stor del en afklaring på Grækenland. Og når den kommer - og falder den positivt ud - vil det løfte markederne, siger Henrik Henriksen, der er chefstrateg i PFA, til Ritzau Finans.

- Som investor er det vigtigt, at man tænker lidt længere frem. Og har man en tro på, at Grækenland hopper ud af euroen, så skal man ikke sidde på hænderne, men skrue ned for sin aktiebeholdning, for så kommer vi til at se nogle pæne fald, siger han.

C20 Cap lukkede torsdag med en stigning på 0,3 pct. i 999,2 og er dermed steget med 2,5 pct. i løbet af ugen. Det var en smule modsat retningen i Europa, hvor usikkerhed omkring Grækenland gav fald over det meste af kontinentet.

I mandags havde aktierne medvind, efter meldinger på at grækerne var tæt på et få en aftale i hus - siden har retningen været lidt mere diffus.

- Den måde, som markedet reagerer på, illustrerer, at mange investorer er short - altså har en del mere cash end normalt. De har dækket deres aktier af med forskellige former for strategier. Og bliver nyhedsstrømmen neutral eller positiv, så er der købere i markedet, vurderer Henrik Henriksen.

I toppen af C20 Cap endte forsikringsselskabet Tryg med en stigning på 1,8 pct. til 140,70 kr. Lige efter fulgte Chr. Hansen, hvor aktien steg med 1,6 pct. til 328,80 kr.

Der var også fremgang til A.P. Møller-Mærsk, hvor B-aktien steg med 0,7 pct. til 12.430 kr., efter at Citigroup har lavet en større analyse af koncernen, hvor man anbefaler køb af aktien.

Vestas oplevede først på torsdagen også en lille positiv stigning. Det havde baggrund i, at den franske storbank Exane BNP Paribas har set sig lunere på Vestas-aktien, der hæves til "outperform" fra "neutral". Kursmålet løftes samtidig til 385 kr. fra 244 kr. Vestas sluttede med en stigning på 0,5 pct. til 335,80 kr.

I den anden af elite-indekset sluttede TDC med et fald på 1,6 pct. til 50,30, efterfulgt af GN Store Nord med et minus på 1,2 pct. i 144,30 kr.

- Det er overraskende, at GN Store Nord går ned. Vi har tværtimod været ude med en positiv update på dem i starten af ugen, hvor vi ser en mulighed for en opgradering af forventningerne efter nogle meget stærke salgstal fra USA, sagde senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk tidligere torsdag. Han påpegede, at aktiens fald ikke er dramatisk.

Uden for eliteindekset var en af torsdagens højdespringere Veloxis, der sent onsdag offentliggjorde et studie, der viser forskelle på produktet Envarsus og to rivalers produkter. Midlet er i forvejen under behandling af sundhedsmyndighederne i USA. Nyheden blev taget godt imod i markedet, hvor aktien steg med 4,1 pct. til 0,88 kr.

Egetæppers årsregnskab viste et nettoresultat på 43,3 mio. kr., hvilket er en nedgang i forhold til året før, hvor selskabet kunne fremvise et overskud på 48 mio. kr. på bundlinjen. Den svækkede bundlinje står dog i kontrast til tæppeproducentens omsætning, som i regnskabsåret blev øget til 873 mio. kr. fra 784,4 mio. kr. Det svarer til en omsætningsfremgang på 11 pct., men skal dog ses i lyset af, at selskabet har købt Hammel Tæpper.

Tæppeaktierne steg ovenpå regnskabet med 2 pct. til 229,50 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen