Berlingske Business

Aktier: Stille og svagt negativ start

En stille start med små udsving præger aktiehandlens åbning torsdag. De største bevægelser i C25-indekset er på knap 1 pct.

C25-indekset ligger efter godt ti minutters handel 0,2 pct. lavere i indeks 1148,02.

DSV, der er årets C25-vinder, og Nets ligger i top med stigninger på 0,1 pct. til DSV til kurs 488,20 kr. og til Nets på lige under 0,1 pct. til 163,40 kr. Begge indtil videre uden selskabsspecifikke nyheder.

Vestas starter stille og roligt med et fald på 0,2 pct. til 238,80 kr.

Vindmølleaktien kan dog igen torsdag løbe med opmærksomheden, som det var tilfældet onsdag, hvor selskabet annoncerede den ene ordre efter den anden, og nye ordrer kan også komme til at præge nyhedsstrømmen i de næste dage inden årsskiftet. Onsdag blev der annonceret vundne ordrer i både Mexico, USA, Østrig og Tyskland, der kunne tilføjes den i forvejen tykke ordrebog. I år har Vestas annonceret kontrakter på 9296 megawatt. Reuters skriver desuden, at Vestas ifølge anonyme kilder kun er i spil til en lille bid af de 1451 megawatt, der blev tildelt energiselskaber i sidste uges auktioner i Brasilien.

Pandora, der lå i den positive ende af C25-indekset onsdag, ligger torsdag uændret i 671,50 kr. Onsdag blev endnu en shortposition reduceret. Hedgefonden Maverick Capital reducerede sit sats på et kursfald i smykkeaktien til under 0,5 pct. af selskabets aktiekapital. Dagbladet Børsen rapporterer torsdag, at smykkeselskabet i år fejrer det bedste resultat nogensinde i Kina efter en forsigtig start for tre år siden. I 2017 har Pandora åbnet 60 nye butikker i landet.

MÅSKE FLERE OPKØB FRA COLOPLAST

Coloplast falder 0,8 pct. til 494,90 kr. Allerede næste år kan der være mulighed for, at Coloplast igen er klar med et opkøb, og det kan meget vel være rettet mod endnu et home care-selskab i Europa. Sådan lyder vurderingen hos aktieanalytiker hos ABG Sundal Collier Morten Larsen, efter at medicokoncernen mandag i sidste uge annoncerede købet af den franske distributør SAS Lilial.

- Jeg er ret sikker på, at vi ikke har set det sidste. Der kommer mere, men det er nok ikke på den helt korte bane, men jeg vil stadig bliver overrasket, hvis der ikke kommer mere i 2018, siger han til Ritzau Finans.

Også analytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank vurderer, at der i fremtiden vil komme flere af den slags opkøb.

Torsdagens største stigning tilfalder Prime Office, der onsdag oplyste, at ejendomsselskabet vil opskrive sine ejendomsværdier i 2017-regnskabet. Aktien koster 137 kr., hvilket er 5,4 pct. mere end onsdag.

I fondsbørsens absolutte yderkant endte Østjydsk Bank onsdag for tredje handelsdag i træk som den mest faldene aktie på den københavnske fondsbørs. De seneste tre handelssessioner er aktien samlet faldet med 60 pct. Nedturen begyndte, da banken blev pålagt nedskrivninger af Finanstilsynet på 132 mio. kr. Torsdag stiger aktien dog 3,2 pct. til 67 øre.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen