Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Aktier: Stigningsbølge fra USA vil ramme C20 Cap

US-WALL-STREET-REACTS-TO-JANET-YELLEN-SPEECH-ON-ECONOMY
Foto:

Stigende aktiekurser bliver efter alt at dømme billedet, når det danske aktiemarked åbner torsdag. Baggrunden er, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag holdt fast i sin nuværende pengepolitik.

Størstedelen af økonomerne havde forventet netop status quo, men der var flere markante spillere i markedet, som havde talt for det modsatte.

På det amerikanske aktiemarked var reaktionen klar med en pæn stigning på omkring 0,7 pct. i S&P 500-indekset efter dansk børslukketid onsdag. Europæiske futures peger på, at tendensen fortsætter torsdag i Europa.

Dermed er der udsigt til en grøn åbning i C20 Cap-indekset, som onsdag lukkede 0,1 pct. højere i 1039,65, fortæller aktierådgiver i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen. Han venter, at det danske eliteindeks vil åbne 0,5-1,0 pct. højere.

- Det bliver en ok åbning, hvor vi skal starte i plus. Federal Reserve gjorde lige det, jeg håbede på. De lod være med at hæve renten, men de gav udtryk for, at det går godt, og det er godt for os investorer. De må helst ikke lade være med at hæve renten, fordi de er bekymrede, siger Lars Skovgaard Andersen.

Han hæfter sig også ved, at Federal Reserve har ændret i sine forventninger til, hvor meget renten skal stige, når banken begynder at hæve den igen. Centralbanken forventer nu kun én renteforhøjelse i 2016 og to i 2017.

- Det bliver mere afdæmpet, bemærker aktierådgiveren.

FOKUS PÅ FINANS

I torsdagens handel vil der blandt andet være fokus på, hvordan finansaktierne klarer sig efter udmeldingerne fra centralbanken, mener han. I USA var det

- Banker og forsikringer havde det godt i Europa i går, men i USA var det den sektor, der havde mindst fremgang, så det kan godt være, at de skal give lidt efter. Det bliver spændende at se, hvordan de kommer til at køre, siger Lars Skovgaard Andersen.

Jyske Bank steg onsdag 1,2 pct. til 313,20 kr., og Danske Bank landede 1,0 pct. højere i 193,60 kr. Nordea måtte nøjes med en stigning på 0,1 pct. til 66,15 kr.

Det var onsdag NKT, der stjal billedet på det danske aktiemarked. Selskabet annoncerede en opsplitning af de to selskaber Nilfisk og NKT Cables, mens det samtidig løftede sløret for opkøbet af konkurrenten ABB Cables til 6,2 mia. kr. Det kan torsdag give anledning til justeringer af anbefalinger og kursmål hos bankerne.

Selskabets aktie steg 14,5 pct. til 426,10 kr.

Der er også tiltagende fokus på A.P. Møller-Mærsk, der onsdag droppede med 0,5 pct. til 9900 kr. Konglomeratet vil inden udgangen af september komme en opdatering på det strategiarbejde, som blev sat i gang i sommer, hvor der samtidig blev sagt farvel til topchef Nils Smedegaard Andersen. Flere analytikere ser en opsplitning af koncernens forretningsområder som en mulighed.

TDC fortsatte frem onsdag, hvor den steg med 2,7 pct. til 39,78 kr. Her blev der igen blev pustet til de nuværende salgsrygter med en artikel i Berlingske Business. Hverken TDC eller amerikanske Apollo, som spås som byder, har villet kommentere sagen den seneste uge.

STG LUKKER TO FABRIKKER

Scandinavian Tobacco Group fortæller torsdag inden åbning, at selskabet lukker to fabrikker - heriblandt fabrikken i Nykøbing Falster - så der fremover vil være 12 produktionssteder. Dermed bliver selskabets effektiviseringsplan fremrykket med et år.

Det betyder, at STG nu venter at nå sit mål om årlige besparelser i omkostningsbasen - sammenlignet med 2014 - på 140 mio. kr. allerede ved udgangen af 2017 mod tidligere udgangen af 2018.

STG-aktien steg onsdag med 2,3 pct. til 111,50 kr.

Banknordik fortalte sent onsdag, at det har fået godkendt salget af den islandske forsikringsvirksomhed Vørður til Arion Banki af konkurrencemyndighederne på Island. Salget vil - som tidligere meldt ud - styrke bankens kapitalgrundlag med 100 mio. kr., som efter planen ryger tilbage til aktionærerne i 2017.

Aktien faldt onsdag med 2,0 pct. til 124 kr.

Derudover lukker Nets torsdag for tegningen af aktier i selskabet. Forinden er prisintervallet angiveligt blevet indsnævret fra 130-160 kr. per aktie til nu 145-150 kr.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen