Der er kursstigninger på såvel de japanske som de kinesiske aktiemarkeder torsdag morgen.
I modsætning til de amerikanske handlere ser investorerne i Asien onsdagens udskydelse af en amerikansk renteforhøjelse som positivt for aktiemarkedet.
- At Federal Reserve nu forventer opretholde status quo er et plus for aktiemarkedet lige for tiden. Det var mest i tråd med markedets forventning, siger handelschef Mitsushige Akino fra Ichiyoshi Asset Management Co. til Bloomberg News.
Det var referatet af det seneste møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der onsdag klart indikerede, at de pengepolitiske komitemedlemmer ikke anser juni som et sandsynligt tidspunkt for en rentehævning.
Samtidig har gode data fra fremstillingssektoren i Japan givet de japanske investorer blod på tanden. En overraskende høj aktivitet i fremstillingssektoren understreges af det japanske Purchasing Managers indeks, der viser en stigning til 50,9 i maj. Økonomerne havde ventet en stigning til 50,3 fra aprils niveau på 49,9 ifølge estimater fra Bloomberg News.
Nikkei-indekset stiger 0,4 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med en plus på 0,5 pct.
I Kina har endnu et sæt skuffende PMI-data givet fornyet tiltro til, at der vil blive leveret nye lempelser af den ene eller anden slags. Den foreløbige opgørelse af PMI for fremstillingssektoren i Kina fra HSBC og Markit Economics viser 49,1 i maj mod den ventede aflæsning på 49,3.
Shanghai Composite-indekset ligger med et plus på 1,1 pct., og CSI 300-indekset øger 1,3 pct. Hang Seng i Hongkong falder til gengæld 0,1 pct.
Blandt de øvrige børser er der fald i Taiwans Taiex-indeks og Sydkoreas Kospi-indeks på 1,1 pct. og 0,7 pct., mens ASX-indekset i Sydney lukker med et plus på 0,9 pct.
De amerikanske aktiefutures ligger torsdag morgen med fald på 0,2-0,3 pct. i den asiatiske handel.
#
Indeks Udvikling (%)
--------------------------------------
Nikkei 225 0,4
Topix 0,5
Hongkongs Hang Seng -0,1
China Shanghai Composite 1,1
China CSI 300 1,3
Taiwan Taiex -1,1
Sydkoreas Kospi -0,7
Indiens BSE Sensex -0,3
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 0,9
--------------------------------------
#
Indeksværdi kl. 07.00
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen