Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Aktier: Stærkt Novo-regnskab kan få positiv indflydelse

Novo Nordisk
Arkivfoto. Onsdag er Novo Nordisk kommet med årets første kvartalregnskab. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017)

Vigende kurser sidst på tirsdagen i USA og kun få åbne markeder i Asien onsdag peger i retning af en relativt neutral åbning for det danske aktiemarked fra onsdagens morgenstund.

Men da dagens hovedbegivenheder er førstekvartalsregnskaber fra blandt fondsbørsens sværvægter, Novo Nordisk, kan resultatopgørelserne ende med at få væsentlig indflydelse på den overordnede retning for C20 Cap.

Samlet endte C20 Cap tirsdag med den 17. lukkerekord i år efter en stigning på 0,3 pct. til 1132,34.

I forhold til den underliggende udvikling endte det tirsdag med marginale plusser i USA. Men de amerikanske futures slår en anelse bak onsdag morgen efter et skuffende regnskab fra Apple, mens de asiatiske markeder er præget af mange helligdagslukninger blandt andet i Tokyo.

Onsdag

Novo Nordisk i front

En af onsdagens absolutte hovedbegivenheder er første kvartalsregnskabet fra Novo Nordisk.

Medicinalkoncernen leverede bedre end ventet på de overordnede linjer i første kvartal, hvor et stærkt salg af diabetesmidler sikrede en positiv overraskelse, og som ifølge Sydbank vil generere en kursstigning på 3-4 pct. ved åbningen.

Omsætningen løb op i 28,5 mia. kr. mod de ventede 27,7 mia. kr., og driftsresultatet (EBIT) steg til 13,5 mia. kr. mod de ventede 11,9 mia. kr., mens bundlinjen viser et nettooverskud på 10,2 mia. kr. mod analytikerforventningen på 9,0 mia. kr.

FILES-US-STOCKS-MARKETS-OPEN

Samtidig præciseres forventningerne til hele 2017 målt i såvel lokal valuta som i danske kroner.

I faktiske tal venter Novo Nordisk ifølge Ritzau Finans' beregninger en omsætning i 2017 på 112,9-116,3 mia. kr. mod analytikerforventningen på 116,1 mia. kr.

Resultatet af primær drift forventes i størrelsesordenen 48,4-50,4 mia. kr. mod analytikernes forventning om 49,7 mia. kr., mens bundlinjen indikeres i et bredt interval på 35,9-38,4 mia. kr. mod estimeret 37,3 mia. kr. blandt analytikerne.

Novo Nordisk steg tirsdag 1 pct. til 264,70 kr.

Sydbank fremlægger regnskab kort før børsåbningen. Banken venter, at 2017 tror vil udvikle sig nogenlunde fladt for både basis- og handelsindtægter og også nedskrivninger estimeres at være uændrede, mens basisomkostningerne til gengæld ventes at stige lidt.

Sydbank faldt 1,1 pct. til 247,50 kr. i tirsdagens handel.

colo

Coloplast regnskabsaktuel midt på dagen

Også medicokoncenen Coloplast er regnskabsaktuel, og tallene for det forskudte andet kvartal ventes fremlagt midt på dagen.

Her er lagt op til en organisk omsætningsvækst på 7-8 pct. i faste valutakurser og 5-6 pct. i danske kroner. Der ventes en EBIT-margin på 33-34 pct. i faste valutakurser og omkring 33 pct. i danske kroner.

Særligt udviklingen på det amerikanske marked vil være i centrum for investorernes vurdering. Coloplast steg tirsdag 1,8 pct. til 586,50 kr.

solar

Solar har også fremlagt regnskab hvori selskabet fastholder forventningerne til 2017 om en omsætning på omkring 11,4 mia. kr. og et EBITA på 300 mio. kr. I 2016 realiserede Solar en omsætning på 11,1 mia. kr., mens EBITA landede på 278 mio. kr.

Solar øgede tirsdag 0,3 pct til 399 kr.

Også D/S Norden, der steg 0,5 pct. til 137,40 kr., er kommet med regnskab og fastholder sine 2017-forventninger. Senere på dagen kommer Spar Nord, der steg 0,3 pct. til 78 kr., ligeledes med regnskab.

ALK-Abelló har fået indledt dækning af den norske storbank DNB med anbefalingen køb. Kursmålet er sat til 1250 kr. Aktien steg tirsdag 2,9 pct. til 1080 kr.

Modsat har Jyske Bank fået sænket kursmålet hos ABG til 310 kr. fra 325 kr., mens anbefalingen fortsat er sælg. Banken, der var regnskabsaktuel tirsdag, faldt 3,7 pct. til 355 kr.

Tirsdagens rekordmageren DSV, der steg 2,7 pct. til 393,70 kr., har fået hævet kursmålet af Stifel til 377 kr. fra 342 kr., mens anbefalingen stadig er hold. ABG har også løftet kursmålet til 440 kr. fra 385 kr. og fastholder køb.

Og så har ISS fået løftet kursmålet af ABG til 305 kr. fra 285 kr., mens anbefalingen fortsat er køb". Aktien steg 0,5 pct. til 283,50 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen