Berlingske Business

Aktier: Stærkt faldende ISS holder C20 Cap i status quo

Topchefen i ISS, Jeff Gravenhorst, er godt tilfreds med det årsregnskab, servicekoncernen leverede torsdag morgen. Men det var aktiemarkedet ikke, og torsdag er ISS-aktien placeret dybest i C20 Cap-indekset, der balancerer omkring status quo i indeksniveauet 950,6.

ISS' regnskab var ellers som ventet, mener chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink:

- Der er ikke så meget at tale om. Men aktien er steget meget siden december, og det er nok på den baggrund, at man skal se kursfaldet. Og man kan ikke udlukke, at der var nogle, der havde ventet lidt mere, noterer Mads Zink.

Ved udgangen af 2014 kostede ISS-aktien 178,10 kr. Torsdag middag handles den for 204,40 kr. efter et kursfald på 3,9 pct.

ISS-regnskabet er skæmmet af en nedskrivning vedrørende koncernens hollandske aktiviteter. Men overskuddet før nedskrivninger var på 1816 mio. kr., hvilket er lige på analytikernes forventninger om 1823 mio. kr.

På bundlinjen blev der leveret et overskud på godt 1 mia. kr., mens analytikere adspurgt af SME Direkt for Ritzau Finans her havde ventet et overskud på godt 1,4 mia. kr.

I toppen af torsdagens eliteindeks præsiderer Vestas, William Demant Holding og FLSmidth med stigninger på henholdsvis 0,9 pct., 0,7 pct. og 0,5 pct. uden selskabsspecifikke nyheder.

- FLSmidth har været stærk i et stykke tid, og vi ser, at mængden af "shortede" aktier (som indikerer spekulation i kursfald for aktien, red.) er faldet, påpeger Mads Zink

Positivt for ingeniøraktien kan det måske også være, at energi- og råvareaktierne på sektorbasis er de mest stigende på det europæiske aktiemarked torsdag middag.

Men ellers er den generelle stemning i aktiemarkedet præget af den kraftige styrkelse af dollar over for euro, mener Mads Zink

- Det er ved at udvikle sig til et tema. Og markedet er opmærksom på hvilke aktier, der har fordel af dollarstyrkelse, bemærker han.

Uden for eliteindekset trækkes B&O-aktien rundt i manegen med kursudsving på -3/+1 kr. i forhold til onsdagens slutniveau på 46,2 kr.

Baggrunden er blandt andet en artikel i Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans torsdag morgen om, at B&O's kinesiske satsning er endt i en fiasko. Det sendte aktien ud på et stejlt skråplan i de indledende handel.

Men siden begejstredes markedet af en nyhed fra selskabet selv om omkostningsreduktioner på 100 mio. kr. omfattende blandt andet nedlæggelse af 125 stillinger, og prisen på aktien steg til 47,20 kr. Blot for at indlede endnu et markant dyk, da nyheden blev tolket som udtryk for, at et salg af hele virksomheden er aflyst. Den tolkning blev afvist af topchefen, Tue Mantoni, hvorefter aktien indledte endnu en optur.

Ved middagstid koster den volatile aktie 46,10 kr. efter en stigning på 0,2 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen