Berlingske Business

Aktier: Stærk dollar sender C20 på weekend i rekord

Der var fart på det danske aktiemarked fredag, hvor en cocktail af aktieglade investorer og en styrkelse af dollar sendte selskaber som Novo, Novozymes og Chr.Hansen i rekord, hvilket førte til lukkerekord nummer 27 i C20 Cap-indekset i 2015.

Da handlerne kunne gå på weekend kl. 17 var C20 Cap-indekset steget 1 pct. til 1030,34.


- Den positive stemning skal blandt andet ses i lyset af, at styrkelsen af dollar har taget til hen over dagen, og at vi nu igen har en dollar til over 7 kr. Det er godt for en række af de danske virksomheder, og det er nok også derfor, at vi ser Novo stige pænt, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.


Dollar blev fredag styrket til 7,0328 kr. per dollar mod 6,9633 sidst på eftermiddagen torsdag. Det er som udgangspunkt en god nyhed for Novo Nordisk, der har et stort salg i USA, men veksler de overskud til kroner.


Novo Nordisk-aktien steg fredag 3,1 pct. til 393,30 kr. og sluttede i toppen af eliteindekset. Fredagens stigning er samtidig ensbetydende med, at den danske medicinalkæmpe har rundet en markedsværdi på en billion kr. - eller 1000 mia. kr. - hvis man fraregner de aktier, som Novo Nordisk selv har købt under sit nuværende aktietilbagekøbsprogram. Novo Nordisk har nu en markedsværdi på 1015,85 mia. kr.


Helt i toppen fandt man også Novozymes, der fredag fik løftet kursmålet af Nordea. Den nordiske storbank har hævet kursmålet til 385 kr. fra 330 kr. og fastholder anbefalingen "køb". Novozymes-aktien steg 2,5 pct. til 339,80 kr., hvilket var nok til en lukkerekord.

Coloplast lukkede også i højeste niveau nogensinde, da aktien steg 2,9 pct. til 557,50 kr. Der var dog ikke nogen bagvedliggende nyheder til at forklare den markante stigning, men det var primært udenlandske investorer, der stod for indkøbene.


Der var også rekord til transportkoncernen DSV, hvilket var godt hjulpet på vej af den britiske storbank Barclays, der har haft den europæiske transportsektor under lup, hvilket er faldet positivt ud for DSV.

Barclays har løftet anbefalingen af transportaktien til "overvægt" fra "ligevægt", mens kursmålet samtidig er blevet løftet med 34,6 pct. til 245 kr. DSV-aktien steg 2,5 pct. til 232,10 kr., hvilket er det højeste niveau nogensinde.


Ugens eneste regnskabsaktuelle selskab på den danske finansscene, Chr. Hansen, fortsatte også frem i fredagens handel efter torsdagens regnskab. Det på trods af, at en række finanshuse har sænket anbefalingen af ingrediensaktien. Det gælder Jyske Bank, Kepler Cheuvreux og Sydbank, men investorerne virkede ligeglade i fredagens handel, hvor Chr. Hansen aktien steg 1,7 pct. til rekordhøje 359 kr.

Langt væk fra forårshumør og rekordstemning kunne man derimod finde A.P. Møller-Mærsk, der fredag kunne notere sig, at raterne for containerfragt på den vigtige rute mellem Nordeuropa og Asien befinder sig på et historisk lavt niveau.


Ifølge nyhedsbureauet Reuters faldt spotraterne på Asien-Europa med 8,8 pct. til 466 dollar per teu (tyvefodscontainer) i denne uge.


Det er ifølge Sydbank en skidt nyhed, da en stribe af rederierne, inklusive Maersk Line, havde varslet markante ratestigninger per 1. april., hvilket med de lave rater in mente ser ud til at være slået fejl.


- Jeg havde bestemt regnet med, at sidste fredags tal ville vise en markant stigning på Asien/Europa, men den udeblev fuldstændig. Oven i det har vi nu også fald i denne uge. Jeg kan ikke huske at have set en så markant ratestigning fejle så eklatant, som det er tilfældet lige nu, siger Jacob Pedersen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

De lave rater pressede begge konglomeratets aktier ned i bunden af C20 Cap-indekset på ugens sidste handelsdag. Mærsk A-aktien faldt 0,9 pct. til 14.310 kr., mens Mærsk B-aktien dykkede 1 pct. til 14.780 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen