Berlingske Business
13:30Parkering i København kan blive billigere

Aktier: Spilproducenter tager teten i illikvidt marked

MARKETS-STOCKS/
Foto:

Meget tyder på, at julefreden har sænket sig over det amerikanske aktiemarked, hvilket giver udslag i begrænset handelsaktivitet ved børsåbning tirsdag.

Efter ti minutters handel ligger de tre tonegivende aktieindeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, i plus med henholdsvis 0,3 pct., 0,2 pct. og 0,2 pct. og fortsætter dermed mandagens positive takter.

Ved børsåbning er der særlig fokus på en række amerikanske videospilproducenter, der lader til at nyde godt at den store opbakning til den nye Star Wars-film, The Force Awakens.

Mens folk verden over strømmer i biografen, vågner kraften hos spilproducenterne Activision Blizzard og Gamestop, som efter ti minutters handel stiger henholdsvis 1,4 pct. til 39,27 dollar og 0,2 pct. til 28,80 dollar.

Også bilkoncernen Ford accelererer på børsen i New York, efter at selskabet har meddelt, at det har søgt 5872 nye patenter i år, hvilket er en stigning på 36 pct. sammenlignet med sidste år.

Inden for elektrificering af biler er Fords antal af nye patentansøgninger steget med 200 pct. over de seneste fem år, og det skaber optimisme, som er med til at sende Ford-aktien op med 2,3 pct. til 14,04 dollar.

Forud for børsåbning var der regnskabsnyt fra fødevarevirksomheden Conagra Foods, som i det forskudte regnskabsårs andet kvartal landede en omsætning på 3,09 mia. dollar eksklusive porteføljen af egne mærker, som er under afvikling.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet en kvartalsvis omsætning på 3,1 mia. dollar.

Investorerne virker tilfredse med regnskabet og sender Conagra-aktien op med 1,2 pct. til 41,18 dollar.

Ion-Marc Valahu, der er medstifter og porteføljeforvalter hos Clairinvest vurderer, at der på trods af den begrænsede aktivitet i markedet kan komme udsving i løbet af dagen, idet likviditeten i markedet er meget lav.

- Julen kommer ikke tidligt i år. Aktierne er illikvide, og bøgerne er generelt lukkede frem mod slutningen af året, så markedet kan let rykke sig i takt med, at investorerne laver årets sidste handler, siger Ion-Marc Valahu til Bloomberg News.

Før klokkerne ringede ind til handel på Wall Street, blev der offentliggjort endelige amerikanske BNP-tal, der viste et fald til 2,0 pct. mod 2,1 pct. i anden opgørelse. Det er dermed en nedrevidering, om end mindre end ventet blandt økonomerne, idet der ifølge Bloomberg News var ventet en nedrevidering til 1,9 pct.

Den endelige opgørelse for det private forbrug, som blev offentliggjort sammen med BNP-tallene, viste en vækst på 3,0 pct. i tredje kvartal, ligesom det var tilfældet i forrige opgørelse. Til sammenligning var der blandt økonomerne ventet en nedrevideret forbrugsvækst på 2,9 pct. i tredje kvartal.

Resten af dagen byder på amerikanske nøgletal for salg af eksisterende boliger.

Efter børslukketid kommer sportsgiganten Nike desuden med regnskabstal for regnskabsåret 2015/16's andet kvartal. Aktien stiger 1,3 pct. til 132,50 kr. i den indledende handel.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen