Berlingske Business
17:42

Aktier: Spekulationer om opsplitning løfter Mærsk

A.P. Møller - Mærsk skuffer i andet kvartal Maersk Line vil sk
Overskrift
Foto:
 

Omtale af den kommende strategiudmelding fra A.P. Møller-Mærsk fik fredag investorerne til at sende Mærsk-aktierne til tops i det danske eliteindeks, C20 Cap.

Derudover var det især efterdønningerne fra ugens mange regnskaber, der satte præg på markedet. William Demant faldt på den konto, mens der atter var rift om DFDS. Også Ambu havde fuld fart på efter sit kvartalsregnskab med ledsagende opjustering.

C20 Cap-indekset lukkede 0,5 pct. højere i 1023,30, godt hjulpet af at A- og B-aktien i Mærsk blev sendt op i de højeste niveauer siden april. A-aktien steg mest med 2,3 pct. til 9115 kr., og B-aktien lukkede 1,9 pct. højere i 9525 kr.

Berlingske Business skrev fredag, at Mærsks strategiske gennemgang meget vel kan ende med, at konglomeratet splittes op i to selvstændige dele - en transport- og en energivirksomhed. Avisen havde sine oplysninger fra anonyme kilder, mens Mærsk afviste at kommentere udfaldet af den strategiske gennemgang.

Michael Pram Rasmussen bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk.

Artiklen skubbede ikke desto mindre til Mærsk-aktierne.

- Det er det fokus, der kommer på den strategiske gennemgang, der giver opmærksomhed om aktien og med positivt fortegn, siger chefhandler i Danske Bank Mads Zink til Ritzau Finans.

- Det er ikke til at sige, hvad den strategiske gennemgang ender med, men det er klart, at det er et af de scenarier, som de fleste i markedet regner med, at det kan ende med, vurderer Mads Zink.

WILLIAM DEMANT GIK TIL BUNDS

I bunden af markedet endte William Demant, efter et par nedjusterede anbefalinger og et enkelt løft i kølvandet af regnskabet torsdag. Nordea sænkede til "hold" fra "køb", og Sydbank sænkede med to trin til "sælg" fra "køb". Derimod løftede Kepler Cheuvreux sin anbefaling til "køb" fra "hold".

At Sydbank er vendt på en tallerken forklarede senioranalytiker Morten Imsgaard med et par forhold.

 

Den største nyhed i regnskabet var ifølge Sydbank-analytikeren detaljer omkring det verserende omstruktureringsprogram, der kommer til at koste 500 mio. kr. frem mod udgangen af 2018, hvilket gør en indtjeningsforbedring på estimeret 200 mio. kr. om året efter 2018 meget dyr.

Samtidig er indtjeningen i andet halvår - og dermed William Demants forventning om et driftsresultat (EBIT) for hele året på 2,0-2,3 mia. kr. - meget afhængig af stor succes til den nye produktsatsning, Oticon Opn

Aktien i William Demant sluttede 1,9 pct. lavere i 136,10 kr.

- Jeg tror, at der er tale om efterdønninger på regnskabet. I regnskabssæsonen ser vi altid nogle tilpasninger, som ikke altid kommer på selve regnskabsdagen, men tit kommer over en periode, siger Mads Zink.

GENMAB GJORDE COMEBACK

Sving i aktiekursen var der fredag også for Genmab, der en overgang rodede rundt i bunden af C20 Cap-indekset, men endte i top tre efter en stigning på 1,6 pct. til 1109 kr. Selskabets topledelse solgte torsdag aktier for næsten 166 mio. kr., oplyste Genmab torsdag aften. Heraf stod administrerende direktør Jan van de Winkel alene for et aktiesalg til en værdi 109 mio. kr.

- Der var mange privatkunder, der solgte fra morgenstunden, men flowet vendte rundt, konstaterer Mads Zink.

DFDS FOR FULD KRAFT

Man skulle imidlertid uden for C20 Cap-indekset for at finde de helt store bevægelser på 5 pct. eller mere.

DFDS sejlede en gevinst til kajs på yderligere 5,7 pct. til 352,40 kr. efter en stigning på 6 pct. torsdag, hvor rederiet opjusterede forventningerne. Dermed fik aktionærerne både i pose og i sæk. Fremgangen skete således på trods af, at rederiaktien fra og med fredag ikke længere handlede inklusive retten til et interimudbytte på 3 kr

DFDS har efter regnskabet fået løftet sit kursmål hos Carnegie, Handelsbanken, Nordea og Danske Bank. Højest går Nordea, der spejder efter kurs 390 kr.

AMBU OPJUSTERER

Fra regnskabsfronten var der fredag nyt fra Ambu, der havde et stærkt kvartal og løftede forventningerne til hele 2016, herunder til de frie pengestrømme. De ventes nu at lande på cirka 275 mio. kr. mod tidligere ventet 150-175 mio. kr. Blandt andet derfor sættes der gang i et aktietilbagekøbsprogram på 78 mio. kr.

Ambu-aktien steg med 9,5 pct. og satte lukkerekord i 322 kr.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen