Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Aktier: Spagt dansk aktie-comeback i sigte

Danske Bank BM
Foto:

Der blæser langt mildere vinde over aktiebørserne fredag, og dermed kan aktier som Danske Bank og GN Store Nord få langt lettere ved at lukrere på positive anbefalinger fra børshusene, end det var tilfældet torsdag.

Der blæser langt mildere vinde over aktiebørserne fredag, og dermed kan aktier som Danske Bank og GN Store Nord få langt lettere ved at lukrere på positive anbefalinger fra børshusene, end det var tilfældet torsdag.

Således genvinder det kinesiske CSI 300-indeks omkring 2 pct. efter torsdagens dramatiske fald på 7 pct, og dermed er en kilde til bekymring over Kinas økonomi, som skyllede ind over aktiemarkederne torsdag, ikke helt så tydelig fredag.

Futuren på det tyske DAX-indeks indikerer en positiv start på 0,2 pct. Også futuren på det toneangivende amerikanske aktieindeks, S&P 500, peger opad med 1 pct., men indekset faldt også ekstra 1,6 pct. efter dansk børslukketid torsdag og sluttede samlet 2,4 pct. nede. C20 Cap-indeks sluttede torsdagen i 1011,04 - svarende til et fald på 1,3 pct. i forhold til onsdagens slutniveau.

- Det ser ud som om, at der er mere ro på bagsmækken her fra morgenstunden. Olieprisen stiger også et par pct., og det giver også lidt mere ro. Så alt andet lige tror jeg, at vi får en lidt højere åbning, også selv om markederne kørte lidt ned, efter at vi lukkede i går, siger afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

Han peger på, at A.P. Møller-Mærsk kan blive blandt de positive indslag fredag som følge af de mildere vinde i Kina og på oliemarkedet. Torsdag faldt B-aktien i Mærsk med 4 pct. til 8435 kr. og nåede dermed det laveste niveau siden august 2013. Der kan fredag morgen også ventes fokus på offentliggørelsen af den seneste statistik fra Shanghai over containerraterne.

Desuden kan der ventes opmærksomhed om bankerne. Barclays har løftet sin anbefaling af den europæiske banksektor til "positiv" fra "neutral", og udnævner specifikt Danske Bank til en af de fem mest attraktive europæiske bankaktier.

Danske Bank faldt torsdag med 1,1 pct. til 185,30 kr. og Nordea lukkede 0,9 pct. lavere i 72,55 kr.

Pandora var den lysende stjerne i torsdagens stærkt negative aktiemarked. Aktien satte kursrekord efter en stigning på 4,5 pct. til 899,50 kr. Baggrunden var meldinger om en salgsvækst i 2015 på ca. 40 pct., ligesom smykkeselskabet holdt kapitalmarkedsdag for analytikere, investorer og medier i Bangkok. Dermed kan der fortsat være en del nyheder om Pandora, som markedet mangler at fordøje.

GN Store Nord har fået hævet sin anbefaling til ”køb” hos finanshuset Jefferies, der tidligere havde en ”hold”-anbefaling af aktien. Kursmålet er endvidere hævet til 145 kr. fra tidligere 132 kr., fremgår det af Bloomberg News. GN og William Demant indgik torsdag forlig vedrørende alle patenttvister mellem de to selskaber.

Blandt sidepapirerne kan der komme fokus på Matas. Materialistkæden kommer fredag med salgstal for fjerde kvartal af 2015, og dermed for den vigtige julehandel. Torsdag sluttede aktien uændret i 129 kr.

Finanshuset Nomura har indledt dækning af G4S-aktien med et kursmål på 24,25 kr. og anbefalingen ”hold”. Torsdag faldt aktien med 1,6 pct. 22,19.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen