Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Aktier: S&P og Dow Jones faldt for tredje dag i træk

USA-STOCKS/DOW
Arkivfoto: De amerikanske aktier lukkede med fald i såvel S&P 500 som Dow Jones for tredje dag i træk. Udsigten til højere renter pressede aktierne, hvor kun Nasdaq-indekset lukkede med snuden oven vande. Foto:

De amerikanske aktier lukkede med fald i såvel S&P 500 som Dow Jones for tredje dag i træk. Udsigten til højere renter pressede aktierne, hvor kun Nasdaq-indekset lukkede med snuden oven vande.

Samlet sluttede S&P 500-indekset med et fald på 0,2 pct. til 2362,98. Det tunge Dow Jones-indeks droppede godt 0,3 pct. til 20.855,73, mens Nasdaq-papirerne steg 0,1 pct. til 5837,55.
Onsdagens handel var præget af fald i energiaktierne, mens finansbranchen klarede frisag efter stærke data for jobskabelsen i den private sektor - ADP-jobrapporten.

»Det er sandsynligvis kun en korrektion snarere end begyndelsen på enden. De globale indikationer peger på styrke i USA's økonomi, og også Kinas økonomi går godt«, siger chefstrateg Michael McCarthy fra CMC Markets i Sydney til Bloomberg News.

ADP-rapporten viste en jobstigning i den private sektor i USA på 298.000 job i sidste måned. Det var langt mere end de ventede 187.000 job, som økonomernes estimater lød på i gennemsnit.
Rapporten tegner godt for fredagens officielle arbejdsmarkedsrapport som omfatter både de private og de offentlige arbejdspladser og som ses som et barometer for udviklingen i den amerikanske økonomi.

Chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, indikerede sidste fredag, at såfremt jobskabelsen og inflationen fortsat lever op til forventningerne, er en renteforhøjelse "passende" i indeværende måned.

Torsdag morgen ligger de asiatiske markeder blandet. De amerikanske aktiefutures ligger samtidig med fald på under 0,1 pct.

EXXON MOBIL-MEETING/


KURSFALD I ENERGISEKTOREN

Der var kursfald i 7 af de 11 undergrupper i S&P 500-indekset onsdag, og som dagen før var det energiaktierne, der trak mest ned.

Fald i Chevron, Exxon og Conocophillips på 1,8 pct. til 3,8 pct. var medvirkende til at sende hele sektoren 2,5 pct. ned.

Baggrunden var et fald i oliepriserne på mere end 5 pct. i kølvandet af en langt højere stigning i de amerikanske lagerbeholdninger end ventet.

»Gode nyheder i form af produktionsnedskæringer bar markedet. Nu kan vi især i det amerikanske marked se, at lagrene opbygges, og at skiferproducenterne laver gode penge på disse prisniveauer. Så produktionen kommer tilbage i fuld fart«, siger chefinvestor Tim Ghriskey fra Solaris Group i New York til Reuters.

Forsyningsselskaberne og den rentefølsomme ejendomssektor fulgte med ned med tab på omkring 1,5 pct. i begge segmenter.

Snap-stifterne på børsen i New York


Bedst klarede varige forbrugsgoder og sundhedssektoren sig med stigninger på 0,3 pct.

Blandt selskaberne var Caterpillar i vælten. Koncernen, der blandt andet fremstiller entreprenørmaskiner, er under mistanke for skattefusk i milliardklassen, og omkostningerne kan ifølge medier beløbe sig til 2,4 mia. dollar, hvilket er mere end Caterpillars estimerede indtjening i hele 2017. Aktien faldt 2,8 pct.

Nynoterede Snap, der er selskabet bag fotoapp'en Snapchat, fik vendt to dages kraftige kursfald, og aktien pegede igen opad med en stigning på 6,4 pct.

Tøjkæden Urban Outfitters, der er faldet kraftigt i flere måneder, fremlagde en skuffende kvartalsrapport. Det resulterede i et kursfald på 2,6 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen