Berlingske Business

Aktier: S&P 500 presset under 200 dages gennemsnit

Som ventet blev indtrykket af en ellers positiv, men snart afsluttet amerikansk regnskabssæson overdøvet af vækstbekymringer efter hele to kinesiske devalueringer på to dage, da handlen på de amerikansk aktiemarkeder lagde fra onsdag eftermiddag.

Betragtelige fald omkring 1 pct. prægede de tre toneangivende indeks: Det brede S&P 500, teknologiindekset Nasdaq og de tunge aktiers Dow Jones-indeks.

Dermed lagde de amerikanske handlere sig i hælene på de europæiske kolleger, der heller ikke fandt anledning til optimisme midt i bekymringerne for lavere kinesisk vækst.

Med faldet i den den indledende handel ligger S&P 500 indekset nu under 200 dages glidende gennemsnit efter sit største fald i to uger som reaktion på den første kinesiske devaluering tirsdag.

I de indledende handler var der kun 20 ud af S&P-indeksets aktier, der steg, mens 395 aktier indledte handelsdagen med kursfald, rapporterer Bloomberg News.

Før handelsstart havde telegiganten AT&T offentliggjort forventninger for 2015 justeret for overtagelsen af Directv og to mexicanske selskaber. Selskabet venter en justeret indtjening per aktie på 2,62-2,68 dollar mod markedets prognose på 2,57 dollar per aktie. Justeringen modtages med skuffelse og et kursfald på 3,3 pct. til at starte på.

Og varehuskæden Macy's havde fremlagt skuffende regnskab med et overskud per aktie på 64 cent mod markedets forventning om et overskud på 76 cent. Ydermere nedjusterer selskabet sine salgsforventninger, og aktien straffes med et fald på 3,4 pct. i den indledende handel.

Den selskabsspecifikke interesse retter sig også mod General Electric, som har aftalt salg af sin sundhedsfinans-enhed til Capital One Financial Corp. for 9 mia. dollar. Fra handelsstart falder konglomeratet 1,1 pct.

Cisco Systems har varslet regnskab i løbet af dagen. Forventningen afspejles i et kursfald på 1,5 pct.

Verdens største restaurantkæde, McDonald's, vil i 2015 lukke 59 amerikanske restauranter flere, end den åbner. Det skriver The Daily Telegraph. Det er første gang i mindst 45 år, at kæden slanker forretningen på det amerikanske hjemmemarked.

Burger-aktien falder 1,1 pct. fra handelsstart.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen