Berlingske Business

Aktier: Sorte skyer samler sig over Wall Street

USA-STOCKS/
Overskrift
Traders work on the floor of the New York Stock Exchange (NYSE) as the market closes in New York, U.S., October 3, 2016. REUTERS/Lucas Jackson Foto:
USA-STOCKS/
Overskrift
Traders work on the floor of the New York Stock Exchange (NYSE) as the market closes in New York, U.S., October 3, 2016. REUTERS/Lucas Jackson Foto:

Aktiemarkederne i USA har med mindre fald taget hul på en onsdag, hvor der udover en række regnskaber er fokus på nye meningsmålinger forud for næste uges præsidentvalg.

I forhold til valget, der står mellem Republikanernes kandidat, Donald Trump, og Demokraternes kandidat, Hillary Clinton, ser førstnævnte ud til at hale ind på sidstnævnte.

En meningsmåling lavet for avisen Washington Post og tv-kanalen ABC, som blev offentliggjort tirsdag, viser, at 46 pct. af vælgerne foretrækker Trump, mens Clinton har en tilslutning på 45 pct.

De to præsidentkandidater ligger altså fortsat tæt i den sidste uge op til selve valgdagen, som er 8. november.

- Trump har ingen sammenhængende økonomisk agenda og læner sig mod øget protektionisme.

- Der er ingen tvivl om, at USA kalder på ændringer ligesom i 1980'erne, og selv om Trump er en forfærdelig kandidat, så har han større opbakning, end meningsmålingerne viser, siger analytiker Paul Wildman fra Avalon Capital i London til Bloomberg News.

Ved onsdagens markedsåbning falder S&P 500-indekset med 0,3 pct., Dow Jones-indekset går tilbage med 0,1 pct., mens Nasdaq-indekset vender ned med 0,2 pct. Det følger efter en mandag, hvor de tre indeks faldt mellem 0,6 og 0,7 pct.

Blandt virksomhederne er der onsdag fokus på eksempelvis kinesiske Alibaba, der er børsnoteret i USA, og som har overgået analytikernes forventninger til både top- og bundlinjen med regnskabet for tredje kvartal.

Omsætningen i Kinas største internethandels-koncern steg med 55 pct. til 34,3 mia. yuan i årets tredje kvartal sammenlignet med tilsvarende periode sidste år. Samtidig overgik omsætningen analytikernes forventninger, som ifølge Bloomberg News lød på 33,9 mia. yuan.

På bundlinjen blev det til en justeret indtjening per aktie på 5,26 yuan mod ventede 4,69 yuan per aktie. Ved onsdagens markedsåbning stiger Alibaba-aktien med 0,7 pct. til 101,89 dollar.

Også Time Warner har været på banen med sit regnskab for tredje kvartal, hvor mediegiganten leverede en gedigen overraskelse.

Den ordinære indtjening per aktie var på 1,83 dollar mod ventet 1,37 dollar ifølge estimater fra Bloomberg News. Overskuddet blev nået på baggrund af en omsætning, der endte på 7,17 mia. dollar mod ventet 6,97 mia. dollar.

Desuden har selskabet i forbindelse med regnskabet opjusteret sine forventninger til indtjeningen i 2016. Til trods for det sender investorerne Time Warner-aktien ned med 0,3 pct. til 87,97 dollar.

Senere onsdag kommer der også regnskaber fra det sociale medie Facebook og forsikringsgiganten American International Group.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen