Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Som ventet i fin nytårsform

Næstsidste handelsdag på den danske børs giver som ventet en positiv åbning. Øverst i eliteindekset ligger aktier som Chr. Hansen og Novozymes. Det er dog ikke noget selskabsspecifikt at hænge tirsdagens bevægelser op på.

Den danske C20 Cap-indeks åbner med en stigning på 0,6 pct. i indeks 1031,13 efter et kvarters handel. Ved slutningen af sidste år lå indekset i mere beskedne 805,26.

Baggrunden for stigningerne i det relativt tynde aktiemarked ligger i en kombination af en bedring på de amerikanske børser mandag aften efter dansk lukketid, tilsat stigende asiatiske aktiemarkeder tirsdag morgen og stigende europæiske aktiemarkeder. Olieprisen er efter et pænt fald mandag relativt stabil, men dog fortsat lav.

Det sender Mærsk-aktierne i bunden af C20 med et fald på 0,2 pct. til 8880 kr. Dermed fastholdes et aktiekursniveau i koncernen, der ikke er set lavere siden efteråret 2013. Futures på den europæiske referenceolie, Brent, faldt mere end 3 pct. mandag, men tirsdag ligger prisen 0,3 pct. højere i 36,74 dollar. Før jul var prisen nede under 36 dollar for futureskontrakten.

Det kraftige olieprisfald mandag skyldtes ifølge Jyske Bank primært udtalelser om, at Iran hurtigt ønsker at hæve olieeksporten til samme niveau som før sanktionerne blev indført. Det vurderes, at Iran på mindre end én uge kan hæve eksporten med 500.000 tønder olie samt yderligere 500.000 over en periode på cirka 6 måneder.

Carlsberg stiger 0,5 pct. til 613,50 kr. Ifølge vietnamesiske medier har Carlsberg droppet planerne om at øge sin andel i Habeco i Vietnam med 13 pct. til lige over 30 pct. Det rapporterer Thanh Nien News og citerer lokale medier for meldingen. Carlsberg har været aktionær i Habeco siden 2008 og har angiveligt ført samtaler om at øge sin andel fra 17,23 pct. til 30,23 pct., men forhandlingerne er nu faldet til jorden ifølge websitet Bao Dau Tu.

Carlsberg nægter over for Ritzau Finans at kommentere historien og kan dermed hverken be- eller afkræfte historien. Fra selskabets pressemand Kasper Elbjørn lyder det:

- Vi har fortsat et godt forhold til Habeco, men kommenterer aldrig rygter.

Det er småt med ventede selskabsnyheder i de jule/nytårstynde sidste handelsdage af 2015, men der er - som altid - lidt ordrerelateret fokus på aktier som Vestas.

Vestas stiger 1,1 pct. til 481,30 kr. efter et fald mandag på 0,6 pct. til 476,20 kr. Der bliver holdt et vågent øje med Vestas, da dagene op til nytår næsten traditionelt er forbundet med nye ordrer.

William Demant faldt mandag mest i det danske eliteindeks, uden at der var bagvedliggende nyheder til at forklare faldet. WDH lukkede med et fald på 1,9 pct. i 643,50 kr., men tirsdag er aktien placeret i top med en stigning på over 1 pct. til 650 kr.

Den eneste nyhed om selskabet mandag var, at selskabet tager den franske høreapparatforhandler Audika af Euronext-børsen i Paris, efter at William Demant Holding har øget sin ejerandel til 96,03 pct.

Den danske høreapparatproducent overtog i september 53,9 pct. af aktiekapitalen i Audika og har siden øget sin ejerandel støt til en pris på 17,78 euro per aktie - samme pris som for erhvervelsen af den første klump aktier. De resterende aktionærer i Audika vil blive tvangsindløst.

/ritzau/FINANS

 

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen