Berlingske Business

Aktier: Små udsving på Wall Street under beskeden omsætning

De amerikanske aktiemarkeder sluttede med små plusser på den traditionelle aktiebørs på Wall Street, mens Nasdaq-papirerne vendte den tunge ende nedad.

Endnu et sæt skuffende data fra Kina lagde fra morgenstunden en dæmper på begejstringen, samtidig med at en forøget tro på, at der vil finde en renteforhøjelse sted i december, gav anledning til en vis bekymring over højere renteudgifter hos investorerne.

S&P 500-indekset sluttede tirsdag med en stigning på knap 0,2 pct. i 2081,72. De tunge aktier i Dow Jones øgede 0,2 pct. til 17.758,21, mens teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset modsat lukkede med et minus på 0,2 pct. i 5083,24.

Omsætningen var på beskedne 670 mio. aktier på New York Stock Exchange, mens Nasdaq-børsens omsætning løb op i 1,7 mia. aktier.

- Det føles som om, markedet tager sig lidt af en pause her. Regnskabssæsonen er 95 pct. overstået. Nu er spørgsmålet, hvad vi skal kigge efter for at holde markedet i en fremadgående bevægelse, siger analytiker Jeff Carbone fra Cornerstone Finansielle Partnere i North Carolina til Bloomberg News.

Den kinesiske forbrugerinflation aftog i oktober, hvilket signalerer et behov for øget incitamentet for at lette det deflationære tryk.

Den svage globale økonomiske udvikling har allerede sat den amerikanske centralbank til vægs en gang og forhindret den i at stramme den amerikanske pengepolitik.

Ses der på futures-markedet, har investorerne indregnet en sandsynlighed for en rentestigning i december på godt 66 pct.

Apple var blandt tirsdagens store tabere. Meldinger om faldende komponentordrer på op mod 10 pct. vurderes at stamme fra en svagere efterspørgsel efter den nye iPhone 6S, hvilket - kombineret med en reduceret salgsprognose for koncernens smartphones fra det schweiziske finanshus Credit Suisse - gav anledning til et fald på 3,2 pct.

Banken ser indikationer på en svag efterspørgsel efter den nye model iPhone 6S i Asien.

Mineselskaberne blev ramt hårdt af faldende råvarepriser. Freeport McMoran dykkede 6 pct. og Alcoa faldt 3 pct.

Bedre held havde de forbrugerrelaterede cykliske aktier. DR Horton, der er USA's største parcelhus-byggefirma, slog analytikernes estimerede overskud i tredje kvartal, og aktien blev belønnet med en stigning på 8 pct.

Knap så godt gik det tøjmastodonten Gap. Faldende omsætning i især Banana Republic-branded trak aktien 1,4 pct. lavere.

Også Jazz Pharmaceuticals måtte se et kursfald i øjnene, efter at kopimedicin-koncernen nedjusterede forventningerne. Aktien faldt 2,8 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger fortsat uden specifik retning onsdag morgen. En blandet start på de asiatiske aktiemarkeder er medvirkende til, at de amerikanske futures ved 5.30-tiden handles med små stigninger på knap 0,1 pct.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen