Berlingske Business

Aktier: Små stigninger kan komme til at slutte 2016

Billede
Foto:

Inden de danske investorer kaster sig over champagne og kransekage, skal årets sidste handelsdag afvikles - og det kan meget vel blive med en lettere positiv indledning på fredagens handel.

Siden det danske aktiemarked lukkede torsdag, har der været en overordnet flad udvikling blandt de ledende indeks i USA, som sluttede dagen med marginale indeksfald på omkring 0,1 pct.

Fredag morgen peger futures til gengæld mod indeksstigninger på mellem 0,2 og 0,3 pct., mens udsving i valutaforholdet mellem japanske yen og amerikanske dollar har sendt aktiekurserne op i Japan. I de resterende asiatiske markeder er der også en majoritet af positive fortegn.

Herhjemme sluttede det danske C20 Cap-indeks torsdagen med et plus på 0,4 pct. til 1020,62. Det var den tiende handelsdag i streg med stigninger, og derved kan eliteindekset slutte året af med sin ellevte af slagsen.

Hvis det samlede indeks for de danske eliteselskaber imidlertid skal slutte året af med et positivt afkast, skal C20 Cap stige mere end 1,8 pct. i fredagens handel.

ORDRESTRØMMEN KAN FORTSÆTTE FOR VESTAS

Blandt de danske virksomheder kan Vestas gå endnu en god dag i møde, efter at vindmølleproducenten torsdag steg 0,5 pct. til 449,70 kr. Selskabet har kurs mod sit bedste år nogensinde målt i forhold til antallet af ordrer - godt hjulpet på vej af en lind strøm af ordrer de seneste dage.

Fokus kan der også komme på A.P. Møller-Mærsk, hvis B-aktie endte 0,6 pct. højere til 11.420 kr. Fredag bliver der offentliggjort tal for udviklingen i fragtpriserne på verdenshavene, hvilket kan give en indikation af, hvordan det står til med indtjeningen i rederiet Maersk Line.

I det resterende eliteindeks kan der også blive kigget mod Pandora, som torsdag kunne smykke sig med en stigning på 1,4 pct. til 922,50 kr., hvilket gav en topplacering i C20 Cap.

Modsat gik det knapt så godt for Nets, som endte 1,6 pct. lavere til 122,50 kr. Den seneste periode har heller ikke været nem for betalingsselskabet, der blev børsnoteret i september til introduktionskursen 150 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen