Berlingske Business

Aktier: Slinger endte med plus med DSV i førersædet

Det danske aktiemarked tog tirsdag en tur i rutsjebanen, men endte højere. Fortsat er markedet en smule nervøst.

Og tirsdagens billede med en lille positiv tendens og investorer på jagt i enkeltaktier kan meget vel gentage sig i de kommende dage.

Det vurderer senioraktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger over for Ritzau Finans.

- Det er et underliggende nervøst marked, vi ser, men der er enkelte steder, hvor investorer så småt går på jagt efter aktier, der er faldet pænt, siger han og peger på blandt andre Vestas.

Finanshuset SEB Enskilda har officielt indledt dækning af aktien i vindmølleproducenten med en købsanbefaling og kursmålet 415 kr. Vestas annoncerede desuden tirsdag en mindre ordre på 36 megawatt til Skotland, og aktien endte 1,1 pct. højere i 363,10 kr.

C20 Cap-indekset steg samlet med 0,4 pct. til 976,52, men svingede i dagens løb mellem indeks 970 og knap 983.

I toppen drønede transportkoncernen DSV af sted i høj fart. Aktien steg 2 pct. til 257,90 kr.

Transportaktien var bedste danske C20-aktie i tredje kvartal med en stigning på 15 pct. Aktien er også kørt ind i fjerde kvartal i fuld fart. Tre ud af de første fire handelsdage i fjerde kvartal er DSV steget - netto med små 4 pct.

Nordea endte med en stigning på 1,1 pct. til 128 kr. Banken har fået reduceret sit kursmål hos finanshuset Exane BNP Paribas til 67,86 kr. fra tidligere 70,61 kr. Exane fastholder samtidig anbefalingen ”underperform”. Carnegie har dog løftet anbefalingen af Nordea til "køb" fra "hold", og det sidste vejer formentlig tungest.

ISS var også blandt de stigende i C20 Cap med et løft på 0,4 pct. til 227 kr. Endnu en stor kontrakt er landet hos det danske serviceselskab. ISS meddelte tirsdag, at det har vundet en treårig kontrakt på rengøring og catering hos Danmarks Radio, efter at selskabet ellers mistede sin daværende kontrakt hos DR i 2010.

Investorerne kan så småt begynde at lade op til den danske regnskabssæson, der skydes i gang fredag med regnskabet fra Tryg. Forsikringsselskabets regnskab for tredje kvartal ventes ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates at vise en noget lavere indtjening end i samme periode sidste år. Ud over forventninger om højere erstatningsudgifter som følge af flere vejrskader ventes svækkelsen af den norske krone og svage aktiemarkeder i kvartalet at have påvirket det samlede resultat.

Tryg aktien lukkede tirsdag i 129,70 kr. efter en stigning på 0,7 pct.

Verdens næststørste bryggeri, Sabmiller, har oplevet en organisk vækst på 6 pct. i andet kvartal. Det var især vækst i Afrika og Latinamerika, der drev væksten.

Sabmillers regnskab er blevet fremrykket grundet bryggerigiganten AB Inbevs mulige tilbud om at opkøbe Sabmiller. Ifølge Bloomberg News skulle Sabmiller allerede have afvist et tilbud på 40 pund per aktie, hvilket pressede den aktie i London tirsdag.

Herhjemme faldt Carlsberg-aktien med 0,4 pct. til 525 kr.

I bunden endte Chr. Hansen og TDC med kurser på 369,60 kr. og 33,95 kr. efter fald på 2 pct og 1,4 pct. Begge uden nævneværdige selskabsspecifikke nyheder.

Uden for C20-regi fik det dansk-franske biotekselskab Onxeo grønt lys fra en uafhængig europæisk ekspertkomité til at fortsætte det igangværende fase 3-studie med midlet Livatag uden ændringer.

Onxeos aktie gik 3,9 pct. frem til 27 kr.

Bang & Olufsens nye kanondyre højtaler ser ikke ud til at redde elektronikkoncernen. I hvert fald ikke, hvis man skal tro kursudviklingen. Aktierne i B&O endte tirsdag med et fald på 2,1 pct. i 47,2 kr. Mandag steg aktien 0,4 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen