Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Aktier: Skulderklap til Mærsk trækker eliteindekset op

US-MARKETS-REACT-TO-FEDERAL-RESERVE-INTEREST-RATE-DECISION
Ved middagstid stiger det ledende C20 Cap-indeks med 0,6 pct. til 1038,98. Det følger, efter at det danske eliteindeks onsdag sluttede 0,2 pct. lavere. Foto:

Konglomeratet A.P. Møller-Mærsk sejler frem torsdag middag med pæne stigninger, og det trækker det samlede danske eliteindeks op i mere positive takter end i resten af Europa.

Ved middagstid stiger det ledende C20 Cap-indeks med 0,6 pct. til 1038,98. Det følger, efter at det danske eliteindeks onsdag sluttede 0,2 pct. lavere.

Onsdag var investorernes blik rettet mod rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der ikke bød på store overraskelser.

- Stort set alle var klar over, at det ikke ville byde på en renteændring, men bankens retorik blev der holdt øje med. Fed åbnede døren på klem for en renteforhøjelse, men retorikken var ikke så skarp, som man kunne have frygtet, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Han forventer, at centralbanken venter med en renteforhøjelse til december.

MÆRSK FÅR HÆVET ANBEFALING

A.P. Møller-Mærsk har fået hævet sin anbefaling hos den schweiziske storbank Credit Suisse, der nu har anbefalingen "outperform" mod tidligere "neutral", fremgår det af data fra Bloomberg. Schweizerne har desuden hævet kursmålet til 11.684 kr. fra 9030 kr.

- Det har en stor påvirkning. Vi har også set Jefferies gøre det samme, og så vidt jeg kan se, er det de samme argumenter, der bruges. Den nye strategiplan og opsplitning af selskabet ses som noget, der kan skabe værdi for aktionærerne, siger Martin Munk.

B-aktien i det lyseblå konglomerat stiger 2,1 pct. til 8835 kr.

Vestas-aktien er også med i toppen i indekset med en stigning på 1,7 pct. 469,60 kr.

Møllermageren har fået en del branchenyt - herunder fra sin spanske konkurrent Gamesa, som onsdag eftermiddag opjusterede forventningerne. Gamesa fremhæver ud over fremgang på det indiske og latinamerikanske marked også en god udvikling i Europa og USA.

Derudover har den tyske vindmølleproducent Nordex opjusteret sine forventninger til driftsindtjeningen for resten af 2016, fremgår det af torsdagens regnskab.

- Det lover rigtigt godt for Vestas. Regnskaberne viser blandt andet, at det amerikanske marked har været stærkt, og det ser vi også som en afgørende faktor for Vestas, siger Martin Munk.

MERE KONKURRENTNYT

Også ingrediensvirksomheden Chr. Hansen har fået branchenyt, da den franske fødevarekoncern Danone, der er verdens største yoghurtproducent, er kommet med regnskab for første halvår.

Regnskabet viser, at højere priser har bidraget til at løfte driftsoverskuddet hos Danone en anelse mere end ventet blandt analytikere i markedet ifølge Bloomberg.

Den højere indtjening kom på trods af en lavere toplinje, der var præget modvind på valutasiden. Chr. Hansen stiger 0,4 pct. til 421 kr.

Branchenyt fra udlandet er der ikke til TDC. Men til gengæld har telekoncernen fået løftet sit kursmål hos det store finanshus Morgan Stanley, der sætter sit nyt kursmål til 42 kr. fra tidligere 39 kr., viser data hos Bloomberg. TDC-aktien stiger 0,3 pct. til 34,95 kr.

ZEALAND PHARMA STIGER EFTER FDA-NYHED

Blandt sidepapirerne har de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, godkendt Zealand Pharmas diabetesmiddel Lixisenatid - også kendt som Lyxumia.

Godkendelsen baner vej for, at Sanofi, som det danske selskab har et samarbejde med, kan lancere lægemidlet, der er det første, Zealand har opfundet, i USA.

FDA's godkendelse af Lixisenatid gælder til behandling af voksne med type 2-diabetes. Godkendelsen udløser en milepælsbetaling på 34 mio. kr. fra Sanofi. Som følge af aftalen er Zealand desuden berettiget til at modtage yderligere milepælsbetalinger på op til 914 mio. kr. samt licensbetalinger af salget på globalt plan.

Zealand er torsdagens mest stigende aktie med en fremgang på 11,8 pct. til 133 kr.

Også NKT kommer til at kigge mod regnskaber fra sine konkurrenter, hvor en af dem er kommet med tal allerede fra morgenstunden. Nexans, der konkurrerer med NKT's Cables-division, har formået at vende underskud til overskud i årets første seks måneder. Senere på dagen kommer også Prysmian med regnskab. NKT-aktien stiger 1,1 pct. til 345,30 kr.

Inden for biotekbranchen har Onxeo indgået en partneraftale for syv sydamerikanske lande, hvor Pint Pharma fremover vil komme til at stå for at indhente markedsføringstilladelse og markedsføre Onxeos kræftmiddel Beleodaq. Onxeo stiger 5,6 pct. til 24,40 kr.

ALK FÅR SÆNKET ANBEFALING

Desuden har ALK-Abelló fået sænket anbefalingen hos flere banker, efter at firmaets amerikanske partner, Merck, tidligere på ugen valgte at opsige samarbejdet mellem de to selskaber på det potentielt store marked i USA.

Handelsbanken har nu anbefalingen "reducer" mod tidligere "akkumuler", mens kursmålet er skåret til 1288 kr. fra 1102 kr., viser data fra Bloomberg. Danske Bank sænker ligeledes sin anbefaling til "sælg" fra "hold", og skærer kursmålet til 857 kr. fra 1190 kr.

ALK-Abelló falder 1,3 pct. til 955 kr. Det følger efter onsdages kursfald på 17,5 pct.

Slutteligt kan Parken Sport & Entertainment glæde sig over, at selskabets fodboldhold, FC København, onsdag sikrede sig et fornuftigt udgangspunkt inden returkampen i Champions League-kvalifikationen med 1-1 ude mod de rumænske fodboldmestre, Astra Giurgiu. Parken-aktien stiger 2,4 pct. til 65 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen