Berlingske Business

Aktier: Skuffende regnskaber trækker Dow mere ned end S&P

Det amerikanske aktiemarked åbner tirsdag med fald. Det gode gamle Dow Jones-indeks falder mest påvirket af skuffende regnskaber fra tunge selskaber, som Verizon, IBM og United Technologies.

Dow Jones-indeks sætter sig med 0,6 pct., mens Nasdaq-indekset ligger stort set uændret og S&P 500 falder med 0,1 pct.


- Det er tid til at refokusere - væk fra Grækenland og Kina og tilbage til "hårde facts", siger strateg i Deutsche Postbank Heinz-Gerd Sonnenschein.

Han mener, at regnskaberne fra USA overordnet set ikke ser gode ud, og at skuffelser som eksempelvis fra IBM gør investorerne forsigtige.


Verizon falder 2,5 pct. til 46,92 dollar, IBM falder 4,3 pct. til 165,70 dollar, mens United Technologies falder 6,2 pct. til 103,68 dollar. Et pænere regnskab fra Travelers, der stiger 0,5 pct., kan ikke kompensere for de store fald, og derfor falder Dow mere end de andre indeks.


Det amerikanske forsikringsselskab Travelers, der er Dow Jones medlem, kom ud af andet kvartal med et noget bedre resultat end ventet af analytikere. Resultatet per aktie landede på 2,53 dollar mod ventet 2,12 dollar ifølge Bloomberg News. Nettoresultatet steg til 812 mio. dollar fra 683 mio. dollar, og driftsresultatet blev forbedret med nogenlunde samme margin til 806 mio. dollar fra 673 mio. dollar.


Det amerikanske konglomerat United Technologies nedjusterede sine forventninger til resultatet for 2015 for anden gang på lidt over en måned. Nedjusteringen skyldes svag efterspørgsel på dels udstyr til rumfart, dels elevatorer. Dertil kommer, at selskabets Sikorsky-helikopter-forretning er blevet solgt til Lockheed Martin.


Den amerikanske it-koncern IBM, der også er medlem af den eksklusive 30 mandsklub - Dow Jones - slog analytikernes forventninger til regnskabet for andet kvartal, der blev fremlagt efter børslukketid mandag aften. Aktien falder i formarkedet tirsdag 4,9 pct. til 164,75 dollar. It-selskabet rapporterede et justeret overskud per aktie på 3,84 dollar for andet kvartal af 2015 mod 4,17 dollar i samme periode sidste år. Analytikernes forventninger lød på et overskud på 3,78 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News' prognose-gennemsnit. Omsætningen løb skuffende kun op i 20,8 mia. dollar mod sidste års 24,4 mia. dollar. Der var ventet en omsætning på 20,9 mia. dollar.

IBM gentog prognosen for hele 2015, der lyder på et justeret overskud per aktie i intervallet 15,75-16,50 dollar.


Analytikerne ventede inden regnskabet for andet kvartal et resultat på 15,88 dollars per aktie.

Det amerikanske teleselskab Verizon overgik forventningerne til indtjeningen per aktie med sit regnskab for andet kvartal, primært på baggrund af en øgning i tilgangen af abonnenter. Indtjeningen per aktie blev 1,04 dollar for andet kvartal, hvor analytikerne havde forventet 1,01 dollar. Omsætningen steg til 32,2 mia. dollar, men endte dermed 230 mio. dollar under analytikernes forventninger. Årsagen til indtjeningsfremgangen skal især findes i, at Verizon har formået at tiltrække 1,1 million nye abonnenter per måned i perioden sammenlignet med et gennemsnit på 1,05 millioner per måned i seneste sammenlignelige periode.


Efter børslukketid er der regnskaber fra blandt andre: Apple, Microsoft og Yahoo.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen