Berlingske Business

Aktier: Skuffende Nordea-regnskab vil stjæle opmærksomheden

Møgsager forstærker Nordeas nedtur
Investorerne vil fra morgenstunden have fæstnet blikket mod aktien i storbanken Nordea, der har præsenteret et skuffende regnskab for fjerde kvartal, hvor der var tilbagegang på alle bankens indtægtsposter. Foto:

Investorerne vil fra morgenstunden have fæstnet blikket mod aktien i storbanken Nordea, der før den danske børsåbning har præsenteret et skuffende regnskab for fjerde kvartal, hvor der var tilbagegang på alle bankens indtægtsposter.

Den danske regnskabssæson skydes for alvor ind torsdag, hvor også NNIT og Topdanmark kommer med regnskaber for det sidste kvartal af 2017.

Regnskaberne kommer på en dag, der ser ud til at starte med en negativ stemning i kølvandet på kursfald i USA's teknologisektor og i Asien.

Det brede amerikanske aktiemarked lukkede næsten uændret onsdag, mens teknologiaktierne i Nasdaq slog bak. De asiatiske aktiemarkeder ligger badet i rødt torsdag morgen, hvor frygten for en handelskrig med USA konkurrerer med en svækket dollar om at trække aktiemarkederne ned. Også de amerikanske og de tyske futures er præget af negativ stemning torsdag morgen.

Samlet lukkede det danske eliteindeks, C25, onsdag i rødt med et fald på 0,5 pct. til 1160,31

NORDEA-TOPCHEF ER IKKE TILFREDS

Nordea har fra morgenstunden offentliggjort et regnskab for fjerde kvartal, der skuffede stort set over hele linjen. Bankens nettooverskud landede i kvartalet på 629 mio. euro mod ventet 683 mio. euro blandt analytikerne ifølge estimater fra Ritzau Estimates. I samme kvartal sidste år tjente Nordea 1024 mio. euro.

Det er ikke kun analytikerne, der er skuffede over resultatet, og i regnskabet fortæller koncernchef Casper von Koskull, at han ikke er tilfreds med resultatudviklingen i den sidste del af 2017.

De samlede indtægter faldt til 2228 mio. euro i fjerde kvartal af 2017 fra 2588 mio. euro i samme periode året før. Til sammenligning havde analytikerne ifølge data fra Ritzau Estimates sat næsen op efter 2364 mio. euro på denne post.

»Regnskabet er til den svage side for at sige det mildt. Specielt toplinjen skuffer på stort set alle indtægtsposter,« siger Mikkel Emil Jensen, analytiker i Sydbank, og ser det som et udtryk for lavere udlån og handelsindtægter og pres fra de ændrede regnskabsprincipper for den baltiske forretning - Luminor.

Nordea-aktien lukkede 1,5 pct. lavere i 75,98 kr. onsdag.

NNIT KLAR MED REGNSKAB

It-selskabet NNIT havde fremgang på både top- og bundlinjen i de sidste tre måneder af 2017, viser regnskabet for fjerde kvartal torsdag morgen. Omsætningen landede på 812 mio. kr., hvilket er en stigning fra 768,9 mio. kr. i fjerde kvartal af 2016.

Nettoresultatet steg desuden til 86 mio. kr. fra 72,2 mio. kr. i samme periode af 2016. I 2018 venter NNIT nu også en omsætningsvækst i faste valutakurser på 4-7 pct. og en overskudsgrad på omkring 10-15 pct., fremgår det af regnskabet.

Aktien lukkede 0,6 pct. højere i 179,20 kr. onsdag.

Også Topdanmark præsenterer regnskab for fjerde kvartal torsdag. Tallene lander ved middagstid, og for hele 2017 venter det danske forsikringsselskab et resultat på 1,5-1,6 mio. kr. efter skat, men før afløbsresultatet for fjerde kvartal.

Combined ratio ventes desuden at være omkring 85, ligeledes før afløbsresultatet i fjerde kvartal.

Forsikringsaktien steg 0,6 pct. til 284,60 kr. onsdag.

BYGE AF KURSMÅLSÆNDRINGER

Pandora er blevet set efter i sømmene af amerikanske Morgan Stanley, der sænker anbefalingen til ligevægt fra overvægt. Samtidig er kursmålet skåret til 700 kr. fra 900 kr., viser data fra Bloomberg News.

Aktien dykkede 2,1 pct. til 596,40 kr. onsdag.

Den schweiziske storbank UBS har genindledt analysedækning af både Genmab og Lundbeck. For Genmabs vedkommende er det blevet til en købsanbefaling med et kursmål på 1400 kr., mens Lundbeck må nøjes med en neutral anbefaling og et kursmål på 330 kr., viser data fra Bloomberg News.

Genmab-aktien lukkede 1,6 pct. lavere i 1114,50 kr. onsdag, mens Lundbeck faldt 2,4 pct. til 319,70 kr.

Bygen af kursmål har også ramt ALK-Abelló, der får reduceret kursmålet af Kempen til 850 kr. fra tidligere 960 kr. Anbefalingen er det samme som før - nemlig neutral. Aktien lukkede 0,6 pct. højere i 810 kr. onsdag.

Modsat får Scandinavian Tobacco Group løftet kursmålet af JPMorgan til 132 kr. fra 122 kr., mens anbefalingen er uændret overvægt.

I løbet af dagen er også Glunz og RTX klar med regnskabstal for henholdsvis andet og første kvartal af regnskabsåret 2017/18.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen