Berlingske Business
17:42

Aktier: Shoppelystne investorer sender C20 på grøn fredag

Billede
Foto:

Det er ikke kun i detailbutikkerne, at der er appetit på at shoppe fredag. Også på det danske aktiemarked har investorerne spenderbukserne på.

- Den underliggende tone er relativ positiv. Der er nogen, der har fået lidt appetit på blandt andet Novo, som har fået lidt smæk på det seneste. Hvis man har fået risikoappetit igen, så prøver man at fange nogle af de aktier, som har fået lidt tæsk på det seneste, siger Kim Sejdelin Christensen, aktiehandler i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Han påpeger dog, at der er lav volumen i handlen på det danske aktiemarked, blandt andet fordi børserne i USA har været lukket torsdag og er lukket fredag grundet thanksgiving - helligdagen der fører op til black friday.

I C20 Cap-indekset er der grøn fredag - ikke at forveksle modbevægelsen til Black Friday - idet indekset stiger med 0,7 pct. til indeks 964,71.

LØFT TIL TUNGE DRENGE

Blandt de mest stigende aktier i eliteindekset er Novo Nordisk, der får et løft på 1 pct. til 223,10 kr.

- Der har været fokus på priskonkurrencen i USA. Måske nedtones det fokus, og investorerne har i stedet fået lyst til at se på, hvad det er for en kvalitet, der ligger i Novos pipeline, vurderer Kim Sejdelin Christensen.

Novo-aktien er faldet med lidt under 40 pct. over de seneste seks måneder.

Også en af de andre helt tunge drenge på det danske aktiemarked - A.P. Møller-Mærsk - er fredag på investorernes indkøbsliste.

I starten af næste uge er der møde i sammenslutningen af olieeksporterende lande Opec, og i takt med at mødet i Wien er rykket nærmere, er prisen på olie igen begyndt at nærmere sig de 50 dollar tønden.

- Så der kan være nogle, der begynder at spekulerer i, at der kommer en aftale, og derfor eksponerer sig imod olierelaterede selskaber, vurderer Kim Sejdelin Christensen.

Samtidig er fragtraterne på de for Mærsk så vigtige ruter mellem Asien og Europa faldet for fjerde uge på stribe - men denne gang i et ret adstadigt tempo.

Mærsks B-aktie stiger med 0,9 pct. til 9170 kr.

FORTSAT MEDGANG TIL VESTAS

Torsdagens topscorer var Vestas-aktien efter en stigning på 5,2 pct. Det markante kurshop opstod på baggrund af knap så stejle holdninger til klimaspørgsmålet hos USA's kommende præsident, Donald Trump.

- Der er nogle, som lader til at have fået tillid til, at man kan eksponere sig imod vindmøller og grøn energi igen, i takt med den opblødning der har været fra Trumps side, påpeger Kim Sejdelin Christensen.

Vestas-aktien går 0,5 pct. frem til 465,30 kr.

Nordeas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, har i et interview med Bloomberg skudt spekulationerne om, at den skandinaviske storbank skal fusionere med hollandske ABN Ambro, ned.

Til det finansielle nyhedsbureau siger formanden, at sandsynligheden for en sammensmeltning af de to finanshuse er lille, og at Nordea ikke er interesseret i at købe aktier i ABN Amro af den hollandske stat, der er hovedaktionær i banken.

Nordea-aktien falder 0,1 pct. til 73,90 kr.

ANALYTIKERE SER PÅ AKTIER

Royal Unibrew er vendt tilbage til overfladen efter et kursfald på næsten 8 pct. torsdag, hvor investorerne valgte at se bort fra en lille oppræcisering af indtjeningsforventningerne og i stedet straffede skuffende salgstal for tredje kvartal.

Børshuset ABG Sundal Collier har dog efterfølgende hævet anbefalingen af aktien i Royal Unibrew til "køb" fra tidligere "hold". 12-måneders kursmålet lyder fortsat på 320 kr.

Royal Unibrew genvinder 2,7 pct. og stiger til 281 kr.

C20-bryggeriet Carlsberg er også blev set efter af et finanshus - Berenberg - som har skåret kursmålet for Carlsberg til 577 fra 616. Aktien stiger dog 1,7 pct. til 594,50 kr.

ISS har været under behandling af analytikerne hos Goldman Sachs. Anbefalingen er uændret "køb", men kursmålet er barberet ned til 310 kr. fra 320 kr. Aktien hæves 0,2 pct. til 244 kr.

Også forsikringskoncernen Tryg har fået finjusteret kursmålet. Det er Nordeas analytikere, der nu sigter efter 140 kr. mod tidligere 147 kr. Anbefalingen af aktien, der sætter sig med 0,6 pct. i 127,70 kr., er stadig "hold".

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen