Berlingske Business

Aktier: Seks C20-aktier indleder ugen i rekordkurs

De danske aktier fortsætter fortsætter hvor de slap i sidste uge - med at stige. Og hele seks af aktierne i eliteindekset C20 Cap har fra åbningen mandag kurs mod højeste lukkeniveau nogensinde. Selve indekset ligger også rekordhøjt og stiger mandag 0,6 pct. til 960,78.

Tryg er blandt de seks C20'ere, der er på rekordjagt. Forsikringsaktien stiger 1,7 pct. til 847,5 kr. hjulpet af en analyse fra finanshuset Keefe, Bruyette & Woods, der har hævet kursmålet på aktien fra 715 kr. til 875 kr. Samtidig fastholdes anbefalingen af forsikringsaktien på "outperform".

Også ISS ligger rekordhøjt med en stigning på 1,2 pct. til 219,7 kr. Selskabet meddelte sent torsdag, at EQT og Goldman Sachs havde solgt 35,8 mio. aktier i selskabet, svarende til 19,3 pct. af ISS-koncernen. Og det blev fredag belønnet af investorerne, der sendte ISS-aktien op med hele 6,3 pct. til 217,00 kr.

Biotekaktien Genmab stiger endvidere 0,9 pct. til rekord i 552 kr. Aktien er i årets løb dermed steget 53 pct., og den topper dermed listen over årets største stigninger i eliteindekset.

Novo Nordisk fortsætter samtidig fredagens stigninger og rekordkurs med et plus på 1,2 pct. til 341,6 kr. Mandag understøttes den af, at såvel Nordea og Credit Suisse har hævet deres kursmål for aktien. Nordea har nu sat kursmålet til 408 kr., og Credit Suisse har løftet sit kursmål med 24 pct. til 320 kr.

De sidste to C20-aktier på rekordkurs er Pandora og Chr. Hansen, der stiger henholdsvis 1,1 og 1,3 pct. til kurserne 632 og 313,3 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen