Berlingske Business
17:42

Aktier: SAS ses tynget af aktiesalg

USA-STOCKS/
Arkivfoto: New York Stock Exchange. Foto:

SAS kan komme under pres fra morgenstunden torsdag, efter at den svenske og norske stat har solgt et stort bundt aktier med en rabat i forhold til onsdagens lukkekurs.

Aktiesalget falder desuden sammen med, at stemningen i det generelle marked er ganske negativ efter skuffende kinesiske eksportal.

Siden dansk børslukketid onsdag har det amerikanske marked - målt på det brede S&P 500-indeks - ligget tæt på fladt, men oven på tallene fra Kina falder futures med omkring 0,6 pct., og stemningen i Asien er også negativ.

Den kinesiske eksport faldt 5,6 pct. i september i forhold til et år tidligere, og det var en markant negativ overraskelse, da økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet en stigning på 2,5 pct.

Det danske eliteindeks, C20 Cap, sluttede onsdag 0,01 pct. højere i 1006,35, og falder indekset i nogenlunde samme takt som de amerikanske aktier, er der altså risiko for, at indekset går under niveauet på 1000. Sidste gang indekset lukkede under 1000 var den 7. juli.

Hos SAS er der fundet nye ejere til i alt 23 mio. aktier udbudt af den svenske og norske stat. Prisen blev 15,50 svenske kr., svarende til en rabat på 5,5 pct. i forhold til den svenske notering, og det kan lægge pres på aktien.

- Det er i hvert fald typisk det, man ser, siger aktiestrateg i Formuepleje Otto Friedrichsen til Ritzau Finans.

Den svenske stat melder dog om "stærk efterspørgsel," og regeringerne i Sverige og Norge øgede torsdag morgen derfor udbuddet af aktier i SAS med ekstra 4 mio. aktier fra oprindeligt 19 mio. aktier.

Med de ekstra aktier sælger de to lande samlet set 6,97 pct. af den samlede aktiekapital i luftfartsselskabet.

Aktien i SAS sluttede onsdag uændret i 12,70 kr. i København og er faldet 36,2 pct. i år.

NOVO SÆNKET

Blandt C20-aktierne kan der atter komme opmærksomhed om Novo Nordisk, der har fået sænket kursmålet hos det amerikanske finanshus Jefferies til 285 kr. fra 315 kr. Anbefalingen er fortsat ?hold?, viser data fra Bloomberg News.

Onsdag sluttede Novo-aktien 0,6 pct. lavere i 267,40 kr., og aktien er samlet dykket næsten 27 pct., siden ledelsen i forbindelse med halvårsregnskabet den 5. august varslede prispres i USA i 2017 på grund af en skærpet konkurrencesituation.

Nedturen har desuden haft rod i forventninger om, at Demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton ender med at vinde præsidentvalget. Netop Clinton har varslet, at hun vil skærpe kampen mod høje medicinpriser.

Onsdag faldt Novos amerikanske aktienotering med 0,5 pct. til 39,58 dollar. Baseret på dollarkursen torsdag morgen svarer det til 267,23 kr. - eller lige under slutniveauet onsdag i København.

NORDEA OG DANSKE BANK I SAMARBEJDE

Blandt bankerne har de to største aktører herhjemme, Nordea og Danske Bank, fundet sammen, idet Nordea nu forlader betalingssamarbejdet Swipp og tilslutter sig Danske Banks Mobilepay.

Danske Bank faldt onsdag med 0,2 pct. til 183,30 kr., og Nordea faldt 0,2 pct. til 61,75 kr.

Pandora, der onsdag steg 2,6 pct. til 816,50, kan stadig få opmærksomhed, efter at smykkeselskabet onsdag indgik et samarbejde med internethandelsselskabet Alibaba. Det betyder, at kinesere fremover kan købe smykker på handelsplatformen Tmall.com.

Royal Bank of Canada har givet G4S-aktien et klap på ryggen og løftet anbefalingen af aktien til ?outperform? fra ?sector perform?. Kursmålet er samtidig hævet til 21,40 kr. fra 14,73 kr., viser data fra Bloomberg News.

Onsdag faldt G4S med 0,5 pct. til 19,31 kr.

I USA blev der onsdag aften offentliggjort referat af det seneste rentemøde, og det underbygger, at en renteforhøjelse synes at nærme sig.

- Det amerikanske marked udviklede sig relativt afdæmpet efter referatet. Det, der er kommet frem, er, at det var et "close call", at renten ikke blev hævet på mødet i september. Så meldingen er stadig, at renten vil blive hævet inden for en overskuelig fremtid, siger Otto Friedrichsen fra Formuepleje.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen