Berlingske Business

Aktier: SAS flyver højt i rødt aktiemarked

SAS kommer med årsregnskab, der vil vise, om spareplaner og fra
Foto:

SAS-aktien har medvind efter at være kommet med et regnskab for andet kvartal i det forskudte regnskabsår, der ikke var helt så ringe endda. Samtidig indeholdt regnskabet en behagelige overraskelse for investorerne: en opjustering af forventningerne til årets resultat.

Det er ikke hverdagskost for SAS-aktionærerne, og aktierne i flyselskabet har fået luft under vingerne og stiger med 6,7 pct. til 12,80 kr. Og Jacob Pedersen, som er senioranalytiker i Sydbank, kan ikke huske, at han tidligere har oplevet, at SAS skruer op for forventningerne.

- Det er første gang i de ti år, jeg har dækket SAS, at jeg kan huske, at de er kommet med en opjustering, siger han til Ritzau Finans.

Omsætningen landede på 9403 mio. svenske kr. mod 8472 mio. svenske kr. i den tilsvarende periode et år tidligere, mens overskuddet endte på 355 mio. svenske kr. før skat og et plus på 279 mio. svenske kr. efter skat. Året før blev det til et underskud på 1078 mio. svenske kr. før skat og et tab på 800 mio. svenske kr. efter skat.

Ryanair taber retsopgør mod SAS om aktion i lufthavn

Samtidig er SAS nu skarpere med forventningerne, hvor selskabet tidligere blot så potentiale for et positivt resultat før skat.

- Som konsekvens af en stærkere yield, var forbedringen af indtjeningen bedre end ventet, og det har ført til, at SAS nu venter, at resultatet før skat og engangsposter vil blive klart positivt i 2014/15, hedder det i regnskabet for andet kvartal.

Ellers er det et eliteindeks, der er badet i rødt, og den negative stemning, der har fejet over aktiemarkederne i USA og Asien efter dansk lukketid på børsen, sætter sit tydelige fingeraftryk på det danske aktiemarked torsdag.

Samtlige aktier i indekset falder på valgdagen kort efter åbningen af fondsbørsen, hvor C20 Cap falder med 0,9 pct. til 964,41 efter ti minutters handel.

I toppen - med de laveste fald - ligger A.P. Møller-Mærsk, hvor A- og B-aktien falder henholdsvis 0,5 og 0,6 pct. til 11.590 kr. og 11.940 kr. B-aktien har fået sænket kursmålet af UBS til 12.300 kr. fra 13.600 kr. Schweizernes anbefaling er fortsat "neutral". Det fremgår af Bloomberg News, som daterer ændringen til onsdag. Mærsk-aktierne har været pres under den seneste tid oven på et kraftigt fald i raterne på containerfragt.

Medicoselskabet Coloplast ligger for tredje dag i træk i bunden af indekset. De to foregående dage er aktien sluttet som bundprop og samlet faldet med 11,9 pct. Og torsdag fortsætter billedet med Coloplast som den mest faldende aktie efter ti minutters handel. Aktien falder med 1,5 pct. til 422,70 kr. efter tirsdagens overraskende nedjustering, der har fået finanshusene til at stå i kø for at skære i deres forventninger til medicoaktien.

Torsdag er det analytikerne fra SEB, der har skudt kursmålet for Coloplast-aktien ned til 510 kr. fra 590 kr. og fastholdt anbefalingen "køb", fremgår det af Bloomberg News. Til sammenligning har både Nordea og Danske Bank skåret deres kursmål med 75 kr. til henholdsvis 600 og 515, Berenberg og Morgan Stanley har reduceret med i omegnen af en halvtredser til henholdsvis 400 og 430, og i Jyske Bank er kursmålet reduceret med 78 kr. til 522 kr.

Nordea kan også tiltrække sig opmærksomhed i dagens handel. Aktien falder med 0,6 pct. til 84,40 kr. torsdag. Det er Citis bankanalytiker Ronit Ghose der mener, at banken bør lede efter mange flere besparelser på driften, skriver Berlingske, efter at det onsdag blev rygtet, at den pannordiske bank leder efter en afløser til Christian Clausen som direktør.

Udenfor eliteindekset kommer Roblon også med tal for årets to første kvartaler i det forskudte regnskabsår - Roblon starter dagen med en stigning på 0,3 pct. til 313 kr. Selskabet fik en god start på regnskabsåret med en fordobling af overskuddet i første kvartal, men ambitionen for helåret er dog kun 40-50 mio. kr. før skat, hvor sidste år gav 53,3 mio. kr. på den post.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen