Berlingske Business

Aktier: Samtlige C20'ere dykker på græsk usikkerhed

Der er fald i samtlige aktier i det danske C20 Cap-indeks mandag, og der er også klar tilbagegang på de øvrige børser i Europa, efter at forhandlingerne mellem Grækenland og landets kreditorer i weekenden brød sammen.

- Forhandlingerne med EU brød sammen igen søndag, og denne uge kan derfor blive afgørende for Grækenlands fremtid i eurosamarbejdet. Der er nemlig udsigt til, at EU på torsdagens eurogruppemøde fremlægger et "alt-eller-intet”-udspil. Og hvis Grækenland ikke accepterer udspillet, kan det være første skridt på vej med Grexit, skriver Jyske Bank i en kommentar.

Mandag morgen udtalte den græske premierminister, Alexis Tsipras, at den græske regering har i sinde at vente tålmodigt på, at kreditorerne - EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) - "bevæger sig mod realisme".

Det danske eliteindeks ligger ved 11.45-tiden 1,4 pct. lavere i 984,72, mens der i London, Frankfurt og Paris er fald i størrelsesordenen 0,7-1,2 pct.

De to høreapparatproducenter GN Store Nord og William Demant ligger i bunden af C20-indekset med fald på henholdsvis 2,1 og 2,5 pct. til kurserne 148,35 og 552. Begge aktier steg i sidste uge i et ellers faldende marked. Det gjaldt ikke mindst GN Store Nord, der over ugen steg hele 8,5 pct., efter at det tirsdag kom frem, at selskabet havde vundet store markedsandele på det amerikanske høreapparatmarked.

Også TDC har det svært mandag, hvor aktien ved middagstid ligger 1,9 pct. lavere i 51,65. Også det kommer efter en god uge for teleaktien i sidste uge, hvor aktien fredag blandt andet var understøttet af købsanbefaling af aktien fra analytikerne hos den amerikanske storbank Bank of America - Merrill Lynch. Fredag steg TDC-aktien 2,2 pct.

Blandt de C20-aktier, der klarer sig bedst, findes aktierne i A.P. Møller-Mærsk, som fredag fik kurstæsk, efter at det kom frem, at fragtraterne i sidste uge fortsatte deres deroute. På ruterne mellem Asien og Europa faldt raterne i sidste uge med hele 14,4 pct. til historisk lave 243 dollar for en tyvefodscontainer.

Mærsk B falder 0,7 pct. til 12.050 kr. efter et fald på 3,7 pct. fredag, da også Nordea sænkede anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb".

Blandt sidepapirerne falder aktien i Veloxis som reaktion på, at selskabet har tabt den retssag, som det førte mod de amerikanske sundheds- og fødevaremyndigheder, FDA. Afgørelsen er på linje med, hvad analytikerne hos Danske Markets havde ventet, og finanshuset gentager en salgsanbefaling af aktien med et kursmål på 68 øre. Mandag middag er aktien faldet 8 pct. til 0,92 kr.

Aktien i forsikringskoncernen Topdanmark ligger desuden 2,1 pct. lavere i 177,90 kr. Analytikerne hos Goldman Sachs har i en analyse dateret fredag reduceret kursmålet for Topdanmark-aktien med 15 kr. til 200 kr. Anbefalingen er uændret "neutral".

Blandt de positive islæt findes SSBV-Rovsing, efter at det er kommet frem, at selskabet har indgået en kontrakt med franske Thales Alenia på 2,2 mio. kr. Kontrakten bliver på aktiemarkedet belønnet med en stigning på 5,2 pct. til 0,18 kr.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen