Berlingske Business

Aktier: Salgsrygter sender Mærsk til tops i positivt marked

US-STOCKS-CLOSE-MARKET
Arkivfoto. Foto:

Der er positive takter på det danske aktiemarked tirsdag, hvor Mærsk er i god gænge oven på rygter om et snarligt salg af Mærsk Drilling, mens investorerne desuden flokkes om Novo Nordisk og TDC.

C25-indekset stiger omkring middagstid 0,4 pct. til 1169.

På de store linjer er der positiv stemning på markedet, på bagkant af at de amerikanske politikere i Senatet mandag nåede til enighed om en finanslov, der har afblæst en nedlukning af statsapparatet i USA.

»Det understøtter markedet, at der er fundet en løsning. Det giver ro og er med til at løfte aktierne,« siger Martin Munk, der er aktierådgiver i Jyske Bank.

US-STOCKS-CLOSE-MARKET

MÆRSK NÆRMER SIG SALG

Berlingske Business skriver, at Mærsk Drilling er tæt på et salg, hvor A.P. Møller Holding og en unavngiven partner køber borerigselskabet.

Kilderne har ikke nævnt en pris, men avisen henviser til en nylig analyse fra amerikanske Jefferies, der spår et salg til 27 mia. kr., hvilket i grove træk svarer til den pris, som Mærsk Drilling er bogført til i selskabets regnskabsbøger. Mærsk B-aktien stiger tirsdag 2,4 pct. til 11.260 kr.

»Det er ikke helt uventet, at Mærsk arbejder på et salg, men historien om at det er på trapperne, giver interesse om aktien,« siger Martin Munk fra Jyske Bank.

I toppen er TDC også at finde, efter at JPMorgan har løftet anbefalingen af aktien til »overvægt« fra »neutral«.

Derudover er konkurrenten 3 kommet med et regnskab for fjerde kvartal, der viste en kundevækst på 8000 - den laveste af de fire kvartaler sidste år.

3's topchef, Morten Christiansen, vurderer desuden, at konkurrencen på telemarkedet er aftaget de seneste måneder. TDC-aktien stiger 1,8 pct. til 40,45 kr.

Novo Nordisk er også i fremgang, efter at den norske investeringsbank Pareto har indledt dækning af aktien med en købsanbefaling og et kursmål på 400 kr. Aktien stiger 0,9 pct. til 353,55 kr.

US-DOW-JONES-INDUSTRIALS-AVERAGE-CLOSES-ABOVE-26, 000-FOR-FIRST-

TRYG FÅR STRYG EFTER REGNSKAB

I den modsatte ende bliver Tryg sendt ned efter sit regnskab for fjerde kvartal, hvor toplinjen på 4,49 mia. kr. var 24 mio. kr. lavere end ventet, mens bundlinjen på 527 mio. kr. var 51 mio. kr. under forventningerne. Tryg-aktien falder 3,7 pct. til 148,50 kr.

»Regnskabet var egentlig nogenlunde inden for skiven, hvor der kun er få afvigelser, men det er en aktie, som har kørt rigtig godt, og derfor er der også høje forventninger,« siger Martin Munk.

Danske Bank-aktien er også under pres, efter at canadiske RBC har sænket anbefalingen af aktien til »sector perform« fra »outperform«. Derudover har franske Kepler Cheuvreux indledt dækning med »køb«, men aktien falder 1 pct. til 244,70 kr.

Det franske finanshus har også startet dækning af Nordea med »køb«, og aktien stiger 0,8 pct. til 76,74 kr.

GN Group har været under luppen hos norske DNB, som har gentaget sin salgsanbefaling og hævet kursmålet til 175 kr. fra 165 kr. Aktien falder 1,3 pct. til 199,70 kr.

TORM SÆLGER NYE AKTIER

Uden for C25 er der fokus på Torm, som mandag offentliggjorde forventninger til 2017.

Rederiet sigter efter et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 155-160 mio. dollar, hvilket ifølge Jyske Bank er nogenlunde på linje med forventningerne i markedet.

Desuden har Torm solgt knap 12 mio. nye aktier til 51 kr. per styk - som blandt andet skal bruges på nye skibe - til hovedaktionæren, kapitalfonden Oaktree, og institutionelle investorer i ind- og udland. Torm-aktien falder 1,5 pct. til 52,80 kr.

»Vi havde egentlig på fornemmelsen, at Oaktree var på vej ud af aktien, så det er egentlig positivt, at den gerne vil købe aktier til den nuværende pris,« siger Martin Munk fra Jyske Bank.

Ringkjøbing Landbobank har ifølge Bloomberg News fået skåret anbefalingen hos både Danske Bank og ABG Sundal Collier til »hold« fra »køb«. Aktien falder 2,2 pct. til 329 kr.

TK Development har solgt et ejendomsprojekt i Sverige til små 123 mio. kr., og aktien bliver sendt frem med 2,9 pct. til 7,56 kr.

Bavarian Nordic scorer vaccine-aftale til 900 mio. i USA

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen