Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Aktier: Royal Unibrew står for festen i stille marked

Mens eliteaktierne holder sig i stilfærdigt grønt med en indeksstigning på 0,4 pct., er der anderledes fest og farver i Royal Unibrews fondskode, hvor handlerne fejrer bryggeriets kvartalsregnskab med et kursløft, der torsdag middag når 10,25 pct. til 303,40 kr.

Og det er måske lige en tand for fornøjeligt, mener chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink.

- Det virker umiddelbart som for meget. Jeg synes ikke, at der er noget i regnskabet, der retfærdiggør, at den skal over 10 pct. op.

- Men vi har set det før, at når du kommer med et resultat, der leverer bare lidt mere end ventet, så er reaktionen pænt voldsom for tiden, bemærker Mads Zink.

Bryggeriet kom med regnskab for tredje kvartal sent onsdag aften, og selv om det finske marked var udfordrende, og ølsalget i Nordeuropa blev ramt af dårligt vejr, så formåede bryggeriet alligevel at slå egne forventninger til udviklingen i tredje kvartal.

Derfor opjusteres helårsprognosen, og også målsætningen for driftsmarginen på mellemlangt sigt skrues i vejret til 15 pct. fra tidligere 14 pct.

- Der var både et par positive ting - Pepsico-samarbejdet, og der var et par negative ting - blandt andet det finske marked, så der var et lidt blandet resultat, og jeg tror ikke, at der var mange, der havde set aktien stige 10 pct. på det resultat, noterer Mads Zink.

Royal Unibrew skal fra starten af det nye år producere, sælge og distribuere læskedrikke som Pepsi, Pepsi Max og Mirinda i Letland, Litauen og Estland.

Også Nordea har blikket rettet mod samarbejdet med Pepsico. Her kvitteres der for regnskabet med opjustering af kursmålet til 330 kr. fra 315 kr.

For eliteaktierne er nyhedsstrømmen spinkel, og der er ikke umiddelbart selskabsspecifikke forklaringer på placeringerne i C20-indeksets top og bund.

- Der er meget få, der skiller sig ud, konstaterer Mads Zink fra Danske Bank.

FLSmidth-aktien taber 1,4 pct. til 257,50 kr. til nogen forundring for Mads Zink, der konstaterer, at aktien i den finske rival Metso ligger et par pct. højere i overensstemmelse med stigende kurser for de europæiske råvareselskaber.

- Alt andet lige burde FLSmidth følge med, funderer Mads Zink.

I toppen af C20 Cap ligger Genmab med en stigning på 2,2 pct. til 878,50 kr. og GN Store Nord med en stigning på 1,9 pct. til 128,40 kr.

Mads Zink lægger vægt på, at aktien faldt godt tilbage i onsdagens aktiemarked - 3,8 pct.

- Det, du ser i dag, er blot et "rebound" på det fald, den fik i går, mener han.

Danske Bank-aktien falder 0,6 pct. til 185,40 kr., mens bankaktierne generelt ligger i plus ude i Europa. Faldet er ifølge Mads Zink "flowbaseret" baseret på udenlandsk salg af aktien i morgentimerne.

Carlsberg har fået løftet sit kursmål til 533 kr. fra 456 kr. hos den amerikanske storbank Goldman Sachs, der dog samtidig fastholder den negative anbefaling "sælg", fremgår det af data fra Bloomberg News. Den store bryggeriaktie stiger 0,4 pct. til 591,50 kr.

- Carlsberg er på roadshow i denne tid. I dag er de i Paris, og i morgen er det Stockholm, der står for skud. Og det kan give interesse om aktien, bemærker Torben Høyer, chefaktierådgiver i Nordea.

Goldman Sachs har også set nærmere på ingredienskoncernen Chr. Hansen, der stiger 0,1 pct. til 438,20 kr. Storbanken løfter kursmålet for Chr. Hansen til 414 kr. fra 362 kr. Her hedder anbefalingen uændret "neutral".

Også Novozymes har været under Goldman-luppen, og finanshusets analytikere hæver kursmålet til 280 kr. fra 265 kr., men fastholder dog anbefalingen "sælg", fremgår det af Bloomberg. Novozymes stiger 0,8 pct. til 335,60 kr.

Uden for eliteindekset oplyste ALK-Abelló tidligt torsdag, at selskabets partner Torii i starten af december lancerer tabletvaccinen Miticure mod husstøvmideallergi på det japanske marked.

Tabletvaccinen er receptpligtig og netop optaget på listen over tilskudsberettigede lægemidler i Japan.

Torii fik markedsføringstilladelse til tabletten i september, hvilket udløste en milepælsbetaling og en opjustering af ALK's forventninger til 2015 på 100 mio. kr. ALK vil herudover modtage royalties eller procenter af Toriis salg af pillen.

ALK-Abelló-aktien stiger 1,5 pct. til 822 kr.

Senere torsdag kommer der endvidere tredjekvartals regnskaber fra Gyldendal, Deltaq og Firstfarms.

/ritzau/FINANS

 

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen