Berlingske Business

Aktier: Roligt på Wall Street efter kinesisk lukketid

De amerikanske aktier fik en del af kurstabene fra de foregående dage tilbage onsdag efter en serie stigninger sent på handelsdagen.

Uroen på de kinesiske aktiemarkeder lagde sig i takt med, at den asiatiske handelsdag nærmede sig sin afslutning, og med lukkede markeder i Kina såvel torsdag som fredag benyttede investorerne sig de mere rolige forhold til at revurdere situationen inden fredagens vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport.

S&P 500-indekset lukkede onsdag med en stigning på 1,8 pct. til 1948,86. De tunge aktier i Dow Jones øgede også 1,8 pct. til 16.351,38, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset lagde fra med hele 2,5 pct. til 4749,98.

Omsætningen lå nærmere det normale end de foregående dage med 960 mio. aktier på New York Stock Exchange, mens Nasdaq-børsen omsatte 1,8 mia. aktier.

- Jeg tror, det bliver lidt roligere på markedet i de kommende dage, da de kinesiske aktiemarkeder er lukkede. Vedrørende rentestigning er der ingen, som har nogen som helst idé om timingen med den nuværende volatilitet i markedet. De kommende økonomiske data vil naturligvis blive studeret, lyder det fra aktiechef Stephen Carl fra Williams Capital Group i New York ifølge Bloomberg News.

Noget kan tyde på, at han har ret, idet de amerikanske aktiefutures ved 6-tiden torsdag morgen ligger med små stigning på 0,1 pct. efter at have været tæt på nulpunktet gennem den tidlige handel.

Fra nøgletalsfronten blev forløberen for fredagens arbejdsmarkedsrapport, den private ADP-jobrapport over det amerikanske jobmarked, offentliggjort.

ADP's beskæftigelsesrapport viste en stigning på 190.000 job i august. Det var klart mindre end ventet, idet økonomerne følge Bloomberg News i gennemsnit ventede en stigning på 200.000.

Også de amerikanske fabriksordrer skuffede. Juli viste en stigning på 0,4 pct., hvor økonomerne havde regnet med en stigning på 0,9 pct.

Alle ti undersegmenter i S&P 500-indekset steg efter en stærk slutspurt. Teknologi- og forbrugssegmentet lå i top med stigninger på over 2 pct., og selv energiaktierne fik et delvist comeback på 0,9 pct. efter tidlig fald på over 1 pct.

Apple og Microsoft førte sammen med en håndfuld halvlederselskaber felter an. Intel steg 2,8 pct. efter annonceringen af en ny chip, som gør laptops mere kraftfulde og lettere at bruge. Apple og Microsoft steg henholdsvis 4,3 pct. og 3,7 pct.

Det smittede af på andre it-kolleger, og der var stigninger til både Facebook og PayPal Holdings på mere end 3 pct.

Olie lå med prisfald en stor del af dagen, men en sen vending til stigninger trak olieselskaberne med op. Exxon steg i den sene handel og lukkede med et plus på 1,6 pct., mens Chesapeake Energy lå under for en ny analyse fra The Street Ratings, der gav en salgsanbefaling på aktien. Chesapeake sluttede med en fald på 2,5 pct.

Blandt de andre selskabsspecifikke nyheder var Ambarella, som fremlagde et godt regnskab for andet kvartal. Videochip-producentens omsætning og indtjening lå over analytikernes forventninger, men forlydender om et skuffende salg af kameraer hos Gopro, der er Ambarellas hovedaftager, sendte aktien 8,5 pct. ned.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen