Berlingske Business
17:42

Aktier: Risikolysten er gemt væk igen og bekymringer lurer på Wall Street

USA-STOCKS/
Foto:

De amerikanske aktiemarkeder åbner med fald torsdag eftermiddag, hvor investorerne virker til at have ladet risikovilligheden blive hjemme frem mod den forestående regnskabssæson, der ikke ventes at byde på festfyrværkeri.

Efter kort tids handel falder det brede S&P 500-indeks 0,5 pct., mens Nasdaq og Dow Jones dykker henholdsvis 0,5 pct. og 0,6 pct. Onsdag var stemningen ellers meget positiv, men det er vendt igen.

- Der en bekymring for, at baggrunden for det store udsalg, vi så i starten af året, ikke rigtig er forsvundet, siger Jasper Lawler, der er markedsanalytiker ved CMC Markets, til Bloomberg News.

Starten af 2016 var blandt andet præget af stor frygt om væksten på globalt plan, hvor svage signaler fra Kina betød usikkerhed på aktiemarkedet.

Og frem mod den forestående sæson for regnskaber sidder den frygt fortsat i investorernes bevidsthed.

- På vej ind i regnskabssæsonen begynder folk at se frem mod bankregnskaberne i næste uge, der er en af de største bekymringer, siger Jasper Lawler til Bloomberg News.

MEDICINAL I FOKUS

Blandt selskaberne er der fokus på vindparkudvikleren Sunedision, der er Vestas-kunde og på kanten af en konkurs. Selskabets aktie åbner 15,5 pct. højere, men det skal ses i lyset af drop på 75 pct. de seneste to dage.

Der er også opmærksomhed om medicinalselskaberne Pfizer og Allergan, der onsdag droppede en storstilet fusion, da det amerikanske finansministerium har ændret nogle skatteregler, som ødelagde fordelene ved at gå sammen. Pfizer-aktien falder 0,6 pct., mens Allergan dykker 0,4 pct.

YELLEN PÅ BANEN

Torsdagen er fattig, hvad angår økonomiske nøgletal. Eneste større sæt makrodata var tallet for nytilmeldte ledige, som blev offentliggjort en time inden børsåbningen.

267.000 amerikanere stillede sig op i arbejdsløshedskøen for første gang i sidste uge, hvilket var nogenlunde på linje med forventningerne.

Senere torsdag kan investorerne se frem til ord fra Janet Yellen, chef for den amerikanske centralbank. Hun deltager i en paneldiskussion med tre af sine forgængere på posten, og ord fra hendes mund kan muligvis påvirke de finansielle markeder.

Seneste nyt fra den amerikanske centralbank kom onsdag aften, hvor referatet fra seneste rentemøde blev offentliggjort.

Her var ordlyden, at banken ikke har travlt med at stramme pengepolitikken, som det også var budskabet fra Yellen i sidste uge.

REGNSKABER PÅ VEJ

Der er ikke mange dage, før regnskabssæsonen i USA begynder. Mandag er det aluminiumsproducenten Alcoa, som uofficielt sparker gang i en lang stribe af regnskaber, der dog ifølge Bloomberg News næppe kommer til at byde på det helt vilde generelt set.

Ifølge nyhedsbureauet er der nemlig udsigt til den værste regnskabssæson siden finanskrisen, og i gennemsnit er der lagt op til fald i indtjeningen på knap 10 pct. for selskaberne i S&P 500-indekset.

Det er især energisektoren, hvor indtjeningen er under pres, hvilket skyldes et stort fald i energipriserne det seneste år.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen