Berlingske Business

Aktier: Revanche til pressede aktier i grønt marked

På en grøn bølge, der startede allerede torsdag eftermiddag dansk tid i USA, og som siden har bredt sig via Asen til Europa, ligger også de danske aktier gennemgående med plusser med revanche til selskaber som Novo Nordisk og Pandora, der har lidt under den seneste tids mismod.

Ved middagstid fredag ligger C20 Cap-indekset over de danske eliteaktier i 982,7 svarende til en stigning på 0,9 pct. i forhold til torsdagens slutniveau og efter en stigning på 0,5 pct. ved handelsstart på ugens sidste dag.

- Vi er påvirket af, hvad der sker andre steder i verden i øjeblikket. Og det vi så i går, var et ganske stærkt amerikansk marked på baggrund af nogle gode nøgletal. USA er i en situation, hvor nøgletallene er begyndt at overraske positivt igen, og vi har set, at Asien også kører op, bemærker rentestrateg Otto Friedrichsen i Formuepleje i en kommentar til fredagens danske aktiemarked.

- Arbejdsmarkedet er i bedring, du har en inflation, der er håndterbar, og du har ikke Fed (den amerikanske centralbank, red.) til at komme med rentestigninger i et voldsomt aggressivt tempo. Det er også det, der smitter af i Asien og Europa, konstaterer han og noterer, at den udviklingen i den globale makroøkonomi spiller en større rolle end den krise, der udspringer fra Grækenland. Senest med mislykkede gældsforhandlinger torsdag eftermiddag.

I toppen af eliteindekset ligger Pandora med en stigning på 1,9 pct. til 700,50 kr. efterfulgt af Novo Nordisk med en stigning på 1,8 pct. til 370,10 kr.

På tredjepladsen stiger Nordea 1,6 pct. til 850,05 kr.

Nordea har fra fredagens begyndelse fået sin anbefaling løftet hos canadiske RBC Capital Markets til "outperform" fra "sector perform". Men ellers er det småt med selskabsspecifikke nyheder til forklaring af fredagens kursbevægelser.

- Det har været forholdsvis begrænset med nyheder på det danske marked. Så når vi ser ned over rækken, så er det jo noget af det, der har været presset i takt med, at Europa er faldet tilbage, som får noget medvind her. Vi ser Novo stige som medvirkende årsag til, at vi "outperformer" Europa, og vi har noget af det cykliske i bankerne og Mærsk, som også kører ganske fornuftigt, påpeger Otto Friedrichsen.

Mærsk B-aktien stiger 0,8 pct. til 12.130 kr. trods endnu et fald i Shanghai Shipping Exchanges rateindekset for containerfragt for sjette uge i træk.

Men Otto Friedrichsen vurderer, at ratefaldet er kendt udvikling, og at det er presset mod rederiaktien gennem en periode, der nu trækker aktien den anden vej.

I blandt sidepapirerne stiger softwareselskabet Cbrains aktie 4,9 pct. til 23,80 kr. Selskabet har fredag formiddag oplyst, at ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har valgt selskabets F2-produkt som ESDH-løsning.

Coloplast, der torsdag fik et godt comeback med en stigning på 4,2 pct., stiger fredag middag 0,5 pct. til 449,40 kr.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen