Berlingske Business
17:40Det sker tirsdag: Sidste store bankregnskaber

Aktier: Revanche til Pandora i trægt aktiemarked

Smykkeselskabet Pandora kommer med regnskab for de første seks
Foto:

Pandora-aktien får onsdag lidt revanche efter tirsdagens drøje kurshug foranlediget af et analytikernotet, der problematiserer smykkeselskabets amerikanske salg.

Ved middagstid stiger aktien 2,1 pct. til 616 kr. efter tirsdagens fald på 6,2 pct., mens det samlede C20 Cap-indeks bevæger sig noget famlende omkring udgangspunktet.

»Markedet startede lidt i plus, så røg det i minus, så røg det i plus, og nu er det lidt i minus igen. To skridt frem og et tilbage,« beskriver chefaktiehandler i Danske Bank, Mads Zink, onsdagens indledende trin på det danske aktiemarked.

Ved middagstid ligger eliteindekset i 1166,45, som er 0,2 pct. højere end tirsdagens slutniveau, og dermed halter de danske eliteaktier efter deres europæiske kolleger, der samlet giver en stigning i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks på 0,2 pct.

FARMA-AKTIER KLARER SIG DÅRLIGST

»Det er fordi farma-aktierne klarer sig dårligst i Europa generelt, og Novo følger indekset ned, men den vægter tungere i Danmark. Og omvendt klarer banker sig bedst i Europa, og bankerne vægter tungere i Europa, end de gør i Danmark,« forklarer Mads Zink.

Novo-aktien falder 0,9 pct. til 300,90 kr., selv om der onsdag kom en kinesisk godkendelse af markedsføring af Novos nyeste langtidsvirkende insulin, Tresiba. Men midlet er dog endnu ikke tilskudsberettiget, og det ventes det først at blive om tre år, har Novo tidligere oplyst.

Stigningen på 2,1 pct. for Pandora i toppen af indekset er helt rimelig, mener Mads Zink.

»Det var en overreaktion, vi så tirsdag. Men det ser vi tit, når der er sådan nogle historier ude. Så reagerer markedet ret kraftigt. Vi ser også lige så ofte, at aktien "rebounder" dagen efter. Så i dag begynder den at finde det leje, hvor den måske bør ligge, og jeg bliver ikke overrasket, hvis du ser den stige lidt mere over dagen,« noterer Mads Zink.

NORDEA I LANGT SEJT TRÆK

Nordea-aktien er med i toppen af C20 med en stigning på 1,3 pct. til 84,45 kr., og ifølge Mads Zink er det ikke alene en effekt af fremgangen for de europæiske finansaktier generelt.

Nordea har måske også et efterslæb fra tidligere. Beslutningen om at flytte hovedsædet til Finland var positivt for aktiekursen, men den har måske ikke helt fået indhentet det, den skal stige på det. Det er et langt træk, den er i gang med, og jeg kan godt se aktien »outperforme« banksektoren generelt over de næste måneder, siger Mads Zink.

Danske Bank taber til gengæld 0,1 pct. til 246,80 kr., mens Jyske Bank stiger 0,4 pct. til 355,70 kr. uden selskabsspecifikke nyheder som baggrund.

De to Mærsk-aktier er også med til at trække indekset i positiv retning med plus på 0,4 pct. til 12.290 kr. for B-aktien. Og her er det ifølge Mads Zink en positiv nyhedsstrøm - senest med brasiliansk godkendelse af købet af containerrederiet Hamburg Süd - der driver udviklingen.

I bunden af C20 ligger Coloplast med et tab på 1,5 pct. til 505,50 kr. i overenstemmelse med den negative stemning omkring de europæiske farma-aktier generelt.

GODKENDELSER TIL GENMAB OG ALK

Fra kataloget af selskabsspecifikke nyheder har Genmab modtaget en godkendelse af kræftmidlet Darzalex på det japanske marked, men biotekaktien falder 0,2 pct. til 1395 kr. i midten af eliteindekset.

Det første kommercielle salg af Darzalex i Japan vil udløse en milepælsbetaling til Genmab fra partneren Janssen Biotech på omkring 158 mio. kr., som der endnu ikke tages højde for i Genmabs årsforventninger. Det skyldes, at det fortsat er usikkert, om salget kan indledes i 2017, eller om det bliver i 2018.

»Det er en positiv nyhed, som kan medvirke til, at aktien klarer sig moderat bedre end det generelle marked. Japan er et rigtig stort marked, som, når vi kigger på knoglemarvskræft, er på linje med de største europæiske markeder,« siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Og sektorkollegaen ALK-Abelló kan glæde sig over, at partneren Torii har fået godkendt en tablet mod cedertræsallergi på det japanske marked. Aktien handles uændret i 986 kr. onsdag middag.

Yderligere er der opmærksomhed på Zealand Pharma, der stiger 4,8 pct. til 121 kr., efter at Goldman Sachs har indledt dækning af aktien med anbefalingen »køb« og et kursmål på 155 kr.

Össur holder kapitalmarkedsdag i København onsdag, hvor topchefen, Jon Sigurdsson, oplyser, at proteseselskabet vil hjælpe sine kunder med ansøgninger om tilskud, der udgør langt den væsentligste del af betalingen for Össurs produkter. Aktien handles onsdag middag uændret i 29,10 kr.

Vestjysk Bank er kommet i mål med sin kapitalforhøjelse på knap 745 mio. kr. fordelt på lige så mange aktier. Bankaktien falder med 2,3 pct. til 4,30 kr. De nye aktier ventes noteret på mandag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen