Berlingske Business

Aktier: Revanche til Pandora i flad C20-åbning

Det danske aktiemarked er fredag åbnet næsten uændret, mens markedet i Frankfurt har startet dagen med fald, da investorerne her hjemtager gevinster efter torsdagens stærke stigninger.

Dagens store fokuspunkt er eftermiddagens amerikanske beskæftigelsesrapport for december.

- Det er fortsat kongen af nøgletal og noget, der kan rykke markedet, hvis den overrasker til den ene eller anden side, siger chefrådgiver Michael Borre fra Nordea til Ritzau Finans. Rapporten ventes at vise en jobskabelse uden for landbruget i december på 240.000 og et fald i arbejdsløsheden til 5,7 pct. fra 5,8 pct. Det viser estimater fra Bloomberg News.

Herhjemme ligger C20 Cap-indekset efter 10 minutters handel 0,02 pct. højere i 804,75 efter en stigning på 1,3 pct. torsdag. I Tyskland falder Dax-indekset derimod 0,3 pct., men her steg markedet torsdag også noget mere - med 3,4 pct.

Pandora er fortsat i fokus, men den retter sig fra åbningen 1,7 pct. til 480,8 kr. efter et fald på 4,2 pct. torsdag, da den amerikanske juvelerkæde Signet, der blandt andet forhandler Pandoras smykker i USA, meldte om skuffende salg af charms i forbindelse med julehandlen.

I C20 stiger Genmab endvidere 0,7 pct. til 373,5 kr., mens bunden af indekset indtages af Nordea med et fald på 1,3 pct. til 68,75 kr.

Rederiet DFDS er fredag i fokus som følge af en ventet afgørelse hos de britiske konkurrencemyndigheders i striden om færgefart på Den Engelske Kanal. Myndighederne har forbudt DFDS-konkurrenten Myferrylink, der er ejet af Eurotunnel, at drive færger på kanalen. Men konkurrenten ankede, og det er appelsagen, der skulle finde sin afslutning fredag.

- Vi er relativt komfortable med, at den vil DFDS vinde. Spørgsmålet er så, at hvis DFDS vinder, vil Eurotunnel så acceptere det, eller vil de afsøge nye appelmuligheder. Der er vi faktisk i tvivl. Det værste for aktien er i vores øjne hvis retssagen trækker ud, og der er den usikkerhed, siger Michael Borre.

Det er efter hans vurdering bedre, at der kommer en endelig afgørelse, og hvis DFDS taber sagen kan det betyde, at selskabet lukker ned på Den Engelske Kanal, hvilket vil lukke en underskudsgivende rute for selskabet.

- Og hvis de vinder er det naturligvis endnu mere positivt, for så er der et potentielt underskud på Den Engelske Kanal, som kan vendes til et overskud. Det vi helst ikke vil se er en usikkerhed, hvor selskabet står i et ingenmandsland og ingen ved, om selskabet har tabt eller vundet endnu, siger Michael Borre.

DFDS-aktien har startet dagen med en stigning på 0,3 pct. til 627 kr. efter en stigning på 3,1 pct. torsdag.

Novo Nordisk, der ligger 0,2 pct. højere i 270,2 kr., har fået løftet sit kursmål hos finanshuset UBS, der nu mener, at aktien er 260 kr. værd. Anbefalingen er uændret ”neutral”.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen