Berlingske Business
13:02Genmab-aktie falder pludseligt efter partners salgstal

Aktier: Rekordrækken fortsatte med Dow over 19.000

USA NEW YORK STOCK EXCHANGE
Arkivfoto. De amerikanske aktier fortsatte op, og rekorderne blev slået som perler på en snor tirsdag på Wall Street. Foto:

De amerikanske aktier fortsatte op, og rekorderne blev slået som perler på en snor tirsdag på Wall Street. Euforien syntes uden ende, og samtlige fire hovedindeks - det brede S&P 500, det industritunge Dow Jones, it-indekset Nasdaq og small cap-indekset Russel - lukkede alle på det højeste niveau nogensinde.

De amerikanske aktier fortsatte op, og rekorderne blev slået som perler på en snor tirsdag på Wall Street. Euforien syntes uden ende, og samtlige fire hovedindeks - det brede S&P 500, det industritunge Dow Jones, it-indekset Nasdaq og small cap-indekset Russel - lukkede alle på det højeste niveau nogensinde.

Aktierne steg i takt med stigende forventninger til, at den amerikanske økonomi er stærk nok til at modstå højere låneomkostninger, idet markedet nu har implementeret en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i december 100 pct.

Samlet blev det til en gevinst i S&P 500-indekset på 0,2 pct. til 2202,94, mens de tunge aktier i Dow Jones steg knap 0,4 pct. til 19.023,87. Nasdaq-papirerne sluttede med et plus på 0,3 pct. i 5386,35, og Russel-indekset, der indeholder de mindre selskaber, sluttede med en stigning på 0,9 pct. i 1334,34.

Billede

Onsdag morgen er aktiemarkederne i Fjernøsten generelt stigende. Markedet i Japan er dog lukket på grund af helligdag. De amerikanske aktiefutures fortsætter samtidig de positive takter med små stigninger under 0,1 pct.

- Vi er endelig brudt igennem til rekordniveauer. Aktierne hænger ikke længere fast i et frustrerende interval, og vi kan gå videre til at prissætte de forbedrede udsigter. Der er stærke tegn på, at den amerikanske økonomi er i god form, og det lover godt for virksomhedernes indtjening, siger kapitalstrateg Heinz-Gerd Sonnenschein fra Deutsche Postbank i Bonn til Bloomberg News.

»9 af 11 UNDERINDEKS STEG«

Af S&P 500-indeksets 11 undergrupper lukkede de ni i plus med sundhedssektoren som Sorteper efter et fald på 1,4 pct. Sektoren blev blandt andet trukket ned af Medtronic, der faldt 9 pct. efter en skuffende salgsvækst i tredje kvartal.

FILES-US-STOCKS-MARKETS-OPEN

Energipapirerne lukkede også i rødt, men dog så marginalt, at der skulle lup til at se størrelsen på minusset.

Modsat tog telesektoren revanche med en stigning på 2,1 pct. efter kurshop i AT&T på 2,2 pct. og i Verizon på 2,4 pct.

Også råvareselskaberne havde medvind efter stigninger i metal- og råvarepriserne. Freeport-Mcmoran lagde 4,2 pct. til tirsdagens stigning på næsten 6 pct., mens Dow Chemical og Du Pont steg henholdsvis 0,6 pct. og 1,2 pct.

US-DOW-CLIMBS-OVER-19, 000-FOR-FIRST-TIME-AS-STOCK-RALLY-CONTINU

Efter børstid var der regnskab fra Hewlett-Packard Enterprise, der er det ene ben af den opsplittede Hewlett-Packard koncern.

Koncernen, der fokuserer på software og hardware til virksomhedskunder, overgik analytikernes resultatskøn med et mulehår, men forventningerne til indeværende kvartal lå på den halvsløje side.

Flere og flere kunder vælger pay-as-you-go-cloud-tjenester fra selskaber som Amazon.com og Alphabets Google, og topchef Meg Whitman betegnede situationen som "meget konkurrencepræget".

Aktien i Hewlett-Packard Enterprise faldt 1,1 pct. i eftermarkedet.

Tøjkoncernen Urban Outfitters skuffede ikke bare på forventningerne, men også resultatmæssigt i tredje kvartal.

Det sammenlignelige salg steg 1 pct. mod de ventede 1,9 pct., mens bruttoavancen samtidig faldt 15 basispoint versus sidste års tredje kvartal. Det betød et kursfald i eftermarkedet på 10 pct. efter en stigning på 5 pct. i den ordinære handel.

using smartphone Stock

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen