Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Aktier: Rekordniveau ventes at holde fast på Wall Street

Håbet er lysegrønt - og således er futures på de ledende amerikanske aktieindeks også torsdag, inden klokken ringer dagens aktiehandel i gang i Wall Street.

Futures på S&P 500, Dow Jones og Nasdaq ligger alle i plusser på 0,6-0,7 pct. i forventningen om, at der er stimulus på vej fra centralbanker globalt.

Dermed ser det ud til, at rekordniveauet i henholdsvis S&P 500 og Dow Jones fastholdes for tredje dag i streg. Onsdag var stigningerne dog yderst begrænsede, og for S&P-indeksets vedkommende så lille, at der skulle målfoto til for at bekræfte rekorden.

S&P 500-indekset lukkede onsdag i med et plus på blot 0,29 point svarende til 0,01 pct. til rekorden 2152,43. De tunge aktier i Dow Jones steg 0,1 pct. til 18.372,12, mens Nasdaq-papirerne sluttede onsdagen med et tab på 0,3 pct. til 5005,73.

- Der er håb og forventning om centralbankers støtte globalt, samt at indtjeningen i selskaberne er i bedring, siger John Plassard, aktiehandler hos Mirabaud Securities, til Bloomberg News.

Futures på de ledende indeks fik et lille tryk i nedadgående retning, da det kom frem, at den britiske centralbank, Bank of England, fastholdt den ledende rente på 0,5 pct. og undlod at sætte den ned til 0,25 pct., som flertallet af økonomerne ellers havde ventet ifølge et estimat fra Bloomberg. Inden meddelelsen kom, lå futures på de tre indeks omkring 0,2 pct. højere.

JPMORGAN OG YUM MED FRISKE TAL

Den amerikanske storbank JPMorgan, kom med regnskab inden børsåbning. Storbanken leverede fremgang i andet kvartal i år sammenlignet det tilsvarende kvartal sidste år. Nettooverskuddet blev på 6,2 mia. dollar mod 6,3 mia. dollar i det tilsvarende kvartal i 2015. Nettoindtægterne i banken blev på 25,2 mia. dollar mod 24,5 mia. dollar.

Der var 35 pct. fremgang i indtjeningen på handel med fastforrentede papirer og en fremgang i indtjeningen på handel med aktier på 1,5 pct. De to poster udgjorde henholdsvis knap 4 mia. dollar og 1,6 mia. dollar. Aktien stiger med 1,8 pct. til 64,29 dollar i formarkedet.

JPMorgan er den første af de amerikanske store banker, der leverer regnskab. Fredag følger Citigroup og Wells Fargo, mens de øvrige tre - Bank of America, Goldman Sachs og Morgan Stanley - kommer med regnskab i næste uge.

Efter børslukning onsdag kom den amerikanske fastfoodkæde Yum Brands, der står bag blandt andet Kentucky Fried Chicken, Pizza Hut og Taco Bell, med et regnskab, der slog analytikernes estimater i andet kvartal. Koncernen hævede samtidig sin prognose for hele året efter solid fremgang i især KFC-kæden i det tidligere problemramte kinesiske marked.

Yum-koncernen justerede overskud per aktie landede på 75 cent i andet kvartal, hvor gennemsnittet af analytikernes estimater indsamlet af Bloomberg News lød på 74 cent per aktie. Yum Brands stiger i formarkedet med 4,3 pct. til 89,46 dollar.

Ifølge et estimat fra Bloomberg venter analytikerne, at overskuddet for selskaberne i S&P 500-indekset vil falde 5,7 pct. i gennemsnit i andet kvartal.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen