Berlingske Business

Aktier: Rekordkursen fortsætter - nu med William i front

Rekordernes tid er tilsyneladende endnu ikke overstået. Det danske aktiemarked holder rekordkursen fra åbningen torsdag, efter at C20 Cap-indekset onsdag satte den 12. lukkerekord i 2015. Eliteindekset ligger efter ti minutters handel 0,4 pct. højere i 931,1.

William Demant har indledt en travl regnskabsdag, og investorerne kan tilsyneladende godt lide at se, hvad de er blevet præsenteret for. Aktien har nemlig lagt sig i toppen af C20 med en stigning på 3,3 pct. til 518,5 kr. Regnskabet fra William Demant viste en omsætning på 9346 mio. kr. i 2014 og et driftsresultatet (EBIT) på 1761 mio. kr.

Det var dermed bedre end ventet blandt analytikerne, der sigtede efter en omsætning på 9347 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 1672 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. EBIT-marginen landede på 18,8 pct. mod 19,4 pct. i 2013 og en forventning om 18,0 pct. blandt analytikerne.

Aktierne i A. P. Møller-Mærsk fortsætter endvidere op oven på konglomeratets regnskab onsdag, hvor det annoncerede, at det sælger sin godt 20 pct. store aktiepost i Danske Bank og fordeler overskuddet blandt aktionærerne. Mærsk B ligger 1,8 pct. højere i 15.540 kr., og den ligger dermed til at sætte kursrekord for anden dag i træk.

Mindre godt går det for Novo Nordisks aktie, der fra åbningen falder 0,3 pct. til 310,8 kr., efter at selskabets store franske konkurrent Sanofi har fået markedsføringstilladelse til sit nye langtidsvirkende insulin Toujeo på det amerikanske marked. Lanceringen ventes i begyndelsen af andet kvartal.

Markedsføringstilladelsen er vigtig for Sanofi, da patentet på selskabets nuværende supersællert Lantus udløber senere i år og snart kan få konkurrence. Medicinalselskabet Eli Lilly er således på vej med en efterligning af Lantus, men er foreløbigt forhindret i at lancere frem til midten af 2016, da Sanofi har anlagt sag mod det amerikanske selskab for brud på immaterielle rettigheder.

Med godkendelsen af Toujeo er Sanofi også et skridt foran Novo, der tidligst ventes at kunne lancere sit nye langtidsvirkende insulin Tresiba på det amerikanske marked i starten af 2016.

Medicinalanalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen peger på, at Sanofis godkendelse af Toujeo er ventet, og regner på den vis ikke med den store kursreaktion i Novo-aktien som følge af godkendelsen.

- Men man kan sige, at nu begynder krigen om det amerikanske marked for langtidsvirkende insulin for alvor, konstaterer han.

Der går torsdag et udbytte på 3 kr. per aktie fra i Novozymes, der ligger i bunden af C20 med et fald på 1,7 kr., eller 0,5 pct., til 320,8 kr.

Banknordik offentliggjorde torsdag morgen regnskab for 2014, hvor det fremgik, at banken i 2015 venter et resultat før skat, kursregulering og nedskrivninger - et "driftsresultat i Banknordik-terminologi - på 200-240 mio. kr." I 2014 blev driftsresultatet 157 mio. kr. Aktien stiger 1,3 pct. til 115,5 kr.

Senere på dagen kommer der regnskaber fra Københavns Lufthavne (+0,0%, 3315), Fynske Bank (+2,0%, 76,5), Hvidbjerg Bank(-2,0%, 23,9), Vestjysk Bank (-1,6%, 9,45), Victor International (+0,0%, 115,5), Roblon (+1,3%, 322) samt MT Højgaard-ejerne Monberg & Thorsen (+0,4%, 259,5) og Højgaard Holding (+0,0%, 218).

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen