Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Aktier: Rekordklokkernes bimlen aftog i volumen

USA-STOCKS/
Arkivfoto. De amerikanske aktiers himmelflugt blev forlænget en anelse onsdag, hvor de store aktieindeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, lukkede i positivt territorium, efter data fra servicesektoren øgede troen på styrken i den amerikanske økonomi og forbedrede udsigterne til indtjeningen fremover. Foto:

De amerikanske aktiers himmelflugt blev forlænget en anelse onsdag, hvor de store aktieindeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, lukkede i positivt territorium, efter data fra servicesektoren øgede troen på styrken i den amerikanske økonomi og forbedrede udsigterne til indtjeningen fremover.

Onsdag sluttede S&P 500-indekset med et plus på godt 0,1 pct. i 2537,74. Dow Jones-indeks lukkede med en stigning på knap 0,1 pct. i 22.661,64, mens Nasdaq-indekset endte dagen med en gevinst på under 0,1 pct., der sendte indeksrekorden op til 6534,63.

Det var tredje handelsdag i træk, at alle tre hovedindekser ramte rekordhøjde simultant.

»Det har været et generelt roligt marked, og jeg tror, investorerne venter på regnskabssæsonen og måske også på nogle af de større økonomiske data.«

»Vi har set forbedrede økonomiske tal især blandt fremstillingssektoren her i USA og globalt, så det tegner godt for en forbedret indtjening,« siger porteføljeforvalter Paul Nolte fra Kingsview Asset Management i Chicago til Reuters.

Small-cap virksomhederne kunne ikke følge med det brede marked efter flere dage i træk med rekorder. Small cap-indekset Russell 2000 faldt tilbage med 0,3 pct.

USA-STOCKS/

Chicago-børsens VIX-indeks viste tegn på begyndende nervøsitet over den høje værdisætning i aktiemarkedet. Rekordrækken parret med de ulmende underliggende spændinger mellem USA og Nordkorea pressede indekset op til 9,63 efter at have bundet tirsdag i 9,30, der er det laveste niveau nogensinde.

Set fra et datadrevet perspektiv blev onsdagens stigninger retfærdiggjort af overraskende gode data fra den store amerikanske servicesektor. Den ventede orkanrelaterede opbremsning udeblev, da dataenen viste en aktivitetsekspansion i det hurtigste tempo i 12 år.

ISM non-manufacturing steg i september til 59,8 fra 55,3 måneden før, mens der var forudset en begrænset ekspansion til 55,5.

Til gengæld var der ingen overraskelser fra arbejdsmarkedet, hvor ADPs beskæftigelsesrapport over det private amerikanske jobmarked som ventet viste en stigning på 135.000 jobs i september.

Torsdag morgen synes det slut med de ensidige stigninger. De amerikanske aktiefutures ligger med små udsving tæt på nul.

273602777.jpg

I LY BLANDT DE DEFENSIVE PAPIRER

De kraftige stigninger over flere dage sendte onsdag investorerne i ly blandt de defensive papirer i S&P 500-indekset.

Der foregik en klar bevægelse væk fra de seneste dages topscorere, teknologi-aktierne og finanssektoren, mod de mindre økonomisk påvirkelige aktier i forsyningssektoren og ejendomsselskaberne. Disse var dagens bedst præsterende sektorer med stigninger på 1,1 pct. og 0,8 pct.

Modsat faldt teknologi-segmentet og finanssektoren 0,3 pct. og 0,2 pct., og de udgjorde dermed dagens bundpropper i S&P 500.

Blandt dagens enkeltaktier var der en stigning i medicinalselskabet Mylan på godt 16 pct. efter en amerikansk godkendelse af en kopi-version af et sclerose-middel fra Teva Pharmaceuticals. Dermed sendte Mylan en uvelkommen hilsen til Tevas ny topchef, danske Kåre Schultz, i form af en kurslussing på over 14 pct.

02BUSForside-norden-172535.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen