Berlingske Business
17:06Børsen er lukket: Pandora-aktien fik stor succes efter shorting-presset blev mindsket

Aktier: Rekordjagten fortsætter trods uro om Tryg og Topdanmark

565157137.jpg
Foto: Iris

Et par justerede kursmål og anbefalinger kan skubbe til Tryg, Topdanmark og GN Store Nord fra åbningen tirsdag, hvor endnu en rekord banker på.

Mandag satte C20 Cap-indekset sin 30. lukkerekord i år efter en stigning på 0,9 pct. til 1186,55.

Rekorderne havde også tag i Wall Street, efter at de amerikanske indkøbschefers aktivitetsindeks for industrien, ISM Manufacturing, havde overrasket positivt.

»Gårsdagens imponerende nøgletal bør være nok til, at vi kan få endnu en dag med positive afkast på aktiemarkedet. Det europæiske aktiemarked vil formentlig åbne i plus på trods af gårsdagens stigninger, mens det spanske nok har overstået det værste og vil følge det europæiske marked senere i dag,« vurderer investeringsstrateg i Nordea Andreas Østerheden.

Det tyske marked holder lukket for at fejre genforeningen. Future-markedet viser dog stadig vejen med en stigning i Europa Stoxx 50-futuren på 0,3 pct.

02BUSForside-norden-172535.jpg

Herhjemme er der lidt medvind til GN Store Nord, der har fået løftet kursmålet af det amerikanske finanshus Bernstein til 240 kr. fra tidligere 225 kr. Anbefalingen fastholdes på outperform. Mandag steg GN med 2 pct. til 220 kr.

Der var ligeledes fremdrift i Tryg, der steg 1 pct. til 146,90 kr. Forsikringsselskabets aktionærer vågner dog op til en nedjusteret anbefaling fra den britiske storbank HSBC, der nu anbefaler »reducer« mod tidligere »hold« af Tryg. Kursmålet er løftet, men til 127 kr. fra 121 kr., og det ligger dermed stadig en del under børskursen.

HSBC har ligeledes mistet troen på Topdanmark, som får sænket sin anbefaling til reducer fra hold. Kursmålet for aktien løftes til 214 kr. fra tidligere 180 kr., men også her ligger kursmålet langt fra lukkekursen mandag på 248 kr.

NKT, der steg 1,8 pct. mandag til 548 kr., vil sætte fart på sin udvikling af selvkørende rengøringsmaskiner og har tirsdag annonceret et samarbejde med danske Blue Ocean Robotics.

Fra de udenlandske konkurrenter er der kommet lidt nyt til både A.P. Møller-Mærsk og ALK-Abelló.

Det franske containerrederi CMA CGM har købt sig til en større tilstedeværelse i Stillehavsområdet ved at overtage Sofrana Unilines. Der er tale om et miniopkøb. Sofrana ejer ti skibe, men de har så lav kapacitet, at rederiet ikke optræder på Alphaliners top 100-liste over containerbranchen.

Også ALK må notere sig, at konkurrenten Stallergenes Greer har oprustet i Canada ved at købe selskabet Medic Savoure. Opkøbsmålet leverer allergibehandling på sit hjemmemarked og har også stået for at distribuere Stallergenes' produkter i samme kategori. Stallergenes nævner ikke noget om størrelsen på handlen eller Medic Savoure.

Bang & Olufsen kommer i morgen, onsdag, med regnskab for første kvartal af sit skæve regnskabsår 2017/2018, og det er derfor sidste dag for investorerne til at positionere sig i Struer-selskabet inden regnskabet. Mandag blev det til en gevinst på 1,1 pct. og en lukkekurs på 137,50 kr. for Bang & Olufsen.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen