Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Aktier: Rekorder på stribe på Wall Street

Wall street
Foto:

Det amerikanske aktiemarked var helt oppe at ringe torsdag, hvor alle tre hovedindeks lukkede på det højeste niveau nogensinde.

Man skal helt tilbage til 1999 for at finde en dag, hvor aller tre indeks ramte et rekordniveau samtidigt. Men trods de rekordhøje indeks var markedet stadig ramt af feriefeber, og omsætningen lå et stykke under normalen.

S&P 500-indekset lukkede med et plus på 0,5 pct. til rekorden 2185,79. De tunge aktier i Dow Jones steg 0,6 pct. til rekorden 18.613,52, mens Nasdaq-papirerne sluttede dagen med en gevinst på 0,5 pct. i det højeste niveau nogensinde med 5228,40.

»Vi fortsætter med at kravle højere. Vi har set regnskaber fra detailhandlen, som var bedre end forventet. Og de økonomiske data - nytilmeldte ledige - udgjorde ikke nogen udfordring for markedet,« siger aktiehandler Stephen Carl fra Williams Capital Group i New York ifølge Bloomberg News.

I alt 266.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge, hvilket var marginalt flere end ventet. Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News var der blandt økonomerne i snit ventet 265.000 nye ledige.

Til gengæld blev forrige uges antal nedrevideret fra 269.000 til 267.000 nye ledige.

NI UD AF TI UNDERSEGMENTER I PLUS
Ni af de ti sektorer i S&P 500-indekset lukkede med stigninger. Bedst gik det energisektoren, der lukkede med et plus på 1,3 pct.

En knap 5 pct. prisstigning i råoliemarkedet lå bag den positive udvikling med plusser til oliemastodonten Exxonmobil på 0,4 pct., mens Chevron og Schlumberger 1,3 pct. og 0,8 pct.

STÆRKE REGNSKABER FRA DETAILHANDLEN
I detailsektoren var der overraskende gode regnskaber fra Macy's og Kohl's, som var med til at trække undersegmentet 1 pct. op.

Macy's kom ud af andet kvartal med et resultat per aktie på 54 cent, mens analytikerne havde ventet 45 cent. Også omsætningen lå over estimaterne, og Macy's-aktien blev løftet 17 pct.

Dagens andet detailregnskab fra Kohl's noterede også en bedre indtjening end ventet. Resultatet per aktie løb op i 1,22 dollar mod de ventede 1,03 dollar, mens omsætningen helt og fuldt levede op til analytikernes estimater. Kohl's steg efterfølgende over 16 pct.


GODE REGNSKABER TRAK KONKURRENTER OP
De solide resultater trak J.C.Penney med op med næsten 9 pct., mens Nordstrom, der leverede regnskabstal efter børstid, steg 7,5 pct. Nordstroms regnskab lagde sig i slipstrømmen af Macy's og Kohl's, hvilket sendte aktien op med over 10 pct. i eftermarkedet.

Det kinesiske internethandelsselskab Alibaba, som også er noteret i USA, overraskede analytikerne positivt med resultaterne for første kvartal af 2016/17. Regnskabet hævede aktien i Alibaba med 5,1 pct.

Fredag morgen ligger de asiatiske aktiemarkeder med positiv undertone, mens de amerikanske futures samtidig viger marginalt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen