Berlingske Business

Aktier: Rekorder i S&P og Nasdaq mens Dow stod på sidelinjen

US-DOW-JONES-INDUSTRIALS-AVERAGE-CLOSES-ABOVE-26, 000-FOR-FIRST-
Foto:

De amerikanske aktier avancerede igen tirsdag, efter et stærkt regnskab fra Netflix som var med til at løfte S&P og Nasdaq Composite, mens Dow Jones Industrials blev ramt af fald i Johnson & Johnson og Procter & Gamble.

Onsdag morgen er der ikke de store ændringer i udsigterne for aktiemarkedet. Futuresmarkedet ligger med udsving tæt på nul.

Tirsdag lukkede S&P 500-indekset med et plus på 0,2 pct. i rekorden 2839,13. Dow Jones-indekset sluttede så godt som uændret i 26.210,81, mens Nasdaq-indekset endte dagen med en stigning på godt 0,7 pct. i 7460,29, hvilket også var rekord.

»Der har på intet tidspunkt under det her opsving, hvor det brede marked gør det godt, og hvor den globale økonomi gør det godt, været tegn på, at vi står med et betydeligt inflations- eller renteproblem, som vil give mandat til en ændring i værdisætningen,« siger chefstrateg Jim Paulsen fra The Leuthold Group i Minneapolis til Reuters.

Strategen er dog lidt forbeholden over for fortsatte stigninger.

»Hvis der overhovedet kommer en korrektion, vil det være en retfærdig tilpasning,« vurderer han.

US-STOCKS-CLOSE-MARKET

REGNSKABER DOMINERER

Det er først og fremmest regnskaber, der dominerer udviklingen. Mandagens sene regnskabsdata fra filmstreamingselskabet Netflix slog Wall Streets mål for nye abonnenter i fjerde kvartal, hvilket sendte aktien mod nye højder, mens koncernværdien rundede 100 mia. dollar.

Nexflix-regnskabet vurderes som et fingerpeg om udviklingen i teknologibranchen, og et kurshop på 10 pct. trak de andre FAANG-aktier - Facebook, Apple, Amazon og Googles moderselskab Alphabet - op.

Facebook fremlægger kvartalsresultater 31. januar, mens Amazon, Apple og Alphabet offentliggør data dagen efter.

SAS strejke Københavns lufthavne SAS fløj 2, 4 millioner passa

BALANCE I S&P-SEGMENTER

Der var næsten balance blandt undergrupperne i S&P 500. Seks segmenter lukkede med stigninger og seks med fald, mens et enkelt - råvarer endte dagen så godt som uændret.

Bedst gik til de defensive sektorer, idet ejendomsselskaberne steg 1,5 pct. og forsyningsselskaberne øgede 1,0 pct.

Modsat endte teleselskaberne helt i bund efter et kursfald på 1,2 pct., mens sundhedspapirerne lukkede med et minus på 0,5 pct. som dagens næst-ringest præsterende sektor.

Blandt enkeltaktierne dykkede medicinalkoncernen Johnson & Johnson 4,3 pct. efter et skuffende fjerde kvartal, hvor overskuddet blev reduceret af nedskrivninger som følge af den nye skattereform. Selskabet blev også ramt af en dom om et afgørende patent på blockbuster-gigtmidlet Remicade.

Forbrugsvarekoncernen Procter & Gamble, der står bag Gilette, Tampax, Pampers og andre globale mærker, leverede et pænt regnskab, men investorer fokuserede på et fald i bruttomarginalen, og aktien lukkede med et dyk på 3,1 pct.

Teleselskabet Verizon faldt 0,4 pct. efter et skuffende kvartalsoverskud, der dog var krydret med stigende antal mobilabonnenter.

USA's nye protektionistiske tilgang gav kursstigninger på 3 pct. til hvidevareproducenten Whirlpool, mens solcelleselskaberne Real Goods Solar steg 33 pct., efter at præsident Donald Trump godkendte en høj importtold på vaskemaskiner og solpaneler.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen