Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Aktier: Regnskabsstorm endte med røde indeks

Stock market graph
Regnskaber var den store retningsgiver i løbet af tirsdagen, hvor blandt andet medicinalselskabet Eli Lilly var med til at give udsving, og det kan rapporteringerne også blive onsdag, hvor teknologigiganten Apples tal skal bedømmes af markedet.

De amerikanske aktier endte med fald tirsdag, der var en dag tungt præget af regnskaber på begge sider af børsens åbningstider.

S&P 500-indekset sluttede 0,4 pct. lavere, mens Nasdaq-indekset og Dow Jones-indekset satte sig henholdsvis 0,5 pct. og 0,3 pct.

Regnskaber var den store retningsgiver i løbet af tirsdagen, hvor blandt andet medicinalselskabet Eli Lilly var med til at give udsving, og det kan rapporteringerne også blive onsdag, hvor teknologigiganten Apples tal skal bedømmes af markedet.

Tirsdag var der desuden også regnskaber fra selskaber som General Motors, 3M, Lockheed Martin, Caterpillar, Procter & Gamble og United Technologies.

Aktien i medicinalselskabet Eli Lilly vendte i løbet af tirsdagen rundt og endte 0,2 pct. højere i 77,75 dollar, efter at papiret ellers var underdrejet i de første par timer oven på et regnskab, der ikke helt kunne følge med forventningerne i markedet.

Salget af Eli Lillys hurtigtvirkende insulin Humalog, der konkurrerer med Novos tilsvarende insulin, Novolog, skuffede analytikerne markant og var ifølge Lilly selv især ramt af lavere priser på det amerikanske marked.

billede koskull

På de overordnede linjer leverede Eli Lilly en justeret indtjening per aktie på 0,88 dollar i tredje kvartal, hvilket var en bid under analytikerforventningen om et resultat på 0,96 dollar ifølge Bloomberg News.

Samtidig løftede selskabet dog også sin forventning til hele årets omsætning en smule.

PAMPERS-PRODUCENT TIL VEJRS

Investorerne var omvendt mere entydigt positivt indstillet over for kvartalsregnskabet fra forbrugsvaregiganten Procter & Gamble, der står bag mærker som Pampers, Ariel og Gillette.

Overskuddet per aktie blev opgjort til 1,03 dollar, hvilket var noget over analytikernes forventninger på 98 cent ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. P&G's aktie steg 3,4 pct. til 86,97 dollar.

Hos United Technologies gik det også bedre end ventet i tredje kvartal, hvor selskabet leverede en justeret indtjening per aktie på 1,76 dollar mod ventet 1,67 dollar blandt analytikerne.

Det fik aktien til at stige 1,9 pct.

Lockheed Martin, der blandt andet står bag produktionen af de meget omtalte F35-fly, nedjusterede i sit regnskab for tredje kvartal forventningerne til hele året. Alligevel steg aktien 7,4 pct. til 249,26 dollar.

26BUS20161025-110143-2-1548.jpg

Det hang sammen med, at Lockheed Martin, der er i færd med at skille nogle af sine aktiviteter fra, leverede rigtig flot i tredje kvartal, når man kigger på de fortsættende aktiviteter.

Bilgiganten General Motors leverede også tal - og umiddelbart nogle ganske pæne nogle af slagsen. Aktien faldt dog alligevel 4,2 pct. til 31,60 dollar.

Caterpillar, der producerer entreprenørmaskiner, venter nu et overskud per aktie på 3,25 dollar opgjort eksklusive restruktureringsomkostninger i hele 2016 mod tidligere ventet 3,55 dollar.

Det meddelte det i sit regnskab for tredje kvartal, der ellers var bedre målt på indtjeningen. Aktien faldt 1,8 pct. til 84,48 dollar.

Konglomeratet 3M, der blandt andet er kendt for de gule Post-it-huskesedler, faldt med 2,9 pct. til 166,23 dollar efter at have taget toppen af sine forventninger.

For hele 2016 venter 3M nu et resultat per aktie på 8,15-8,20 dollar mod tidligere estimeret 8,15-8,30 dollar.

APPLE SENDT NED I EFTERMARKEDET

Teknologikæmpen Apple oplevede for tredje kvartal i streg en nedgang af salget af sin ikoniske iPhone, men omsætningen af de populære telefoner var dog stadig højere end ventet.

Samtidig var tallene for fjerde kvartal 2015/16 isoleret set nogenlunde på linje med det ventede med en omsætning på 46,9 mia. dollar mod ventet 47,0 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

FILES-US-LIFESTYLE-COMPUTERS-I

Indtjeningen per aktie blev 1,67 dollar mod ventet 1,66 dollar.

For første kvartal 2016/17 venter Apple et salg på 76-78 mia. dollar, mens analytikerne havde sigtet efter 75,4 mia. dollar. Til gengæld skuffer forventningerne til bruttomarginen og dermed også indtjeningen en smule.

Apple-aktien faldt med 2,8 pct. til 114,98 dollar i eftermarkedet.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen