Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Aktier: Regnskaber vil tage teten i sandt stormvejr

På samme vis som vinden og regnen rusker i det sene efterår, er der et sandt stormvejr i gang på den danske regnskabsfront, hvor kvartalsmeddelelser vælter ind i øjeblikket. Og torsdag fortsætter den udvikling med flere store regnskabsmeddelelser.

Onsdag endte det danske C20 Cap-indeks i et plus på 1,5 pct. til indeks 1019,48. Inden børsåbning ligger de amerikanske aktiefutures i små plusser på omkring 0,2 pct., mens de tyske Dax-futures peger i retning af et fald på 0,2 pct. Dermed ser det ud til, at torsdagens handel høj grad vil blive dirigeret af dagens regnskaber, hvor flere allerede er kommet inden åbning.

Blandt et af dagens højdepunkter er ingeniørkoncernen FLSmidth, som kommer med regnskab for tredje kvartal. Og i et ellers mismodigt marked for mineudstyr, som givetvis igen-igen vil præge regnskabet, kan der komme et lille lyspunkt i oplysningerne om ordreindgangen i kvartalet, som ventes at være den bedste i to år. Det antager senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank i en optakt forud for regnskabet.

Baggrunden er de tre ordrer i minedivisionen og i produktselskaberne - Product Companies og i Cement - som FLSmidth i løbet af kvartalet har offentliggjort i fondsbørsmeddelelser, og som derfor hver er på mindst 200 mio. kr.

Dertil kommer mængden af mindre ordrer, som typisk ligger i serviceforretningen, Customer Services, eller i Product Companies, som er FLSmidths to stærkeste ben. Onsdag endte den Valby-baserede virksomhed 2,9 pct. højere i 268,90 kr.

Onsdag var bryggerikoncernen Carlsberg, der endte 6,2 pct. højere i 589 kr., i fokus med fremlæggelsen af sit regnskab for tredje kvartal. Sammen med regnskabet lancerede selskabet en stor spareplan, der fik en del interesse og blev belønnet af investorerne.

Efter regnskabet har finanshuset Kepler Cheuvreux desuden hævet kursmålet på bryggeriaktien med 20 kr. til 500 kr. og fastholder sin anbefaling på "reducer".

Inden dagens handel er NKT Holding, der onsdag sluttede 0,9 pct. højere i 382,80 kr., kommet med tal for tredje kvartal, hvor selskabet samtidig nedjusterer forventningerne til indtjeningen i 2015, hvor der nu ventes en operationel EBITDA-margin i standardmetalpriser på op til 9,2 pct.

Tidligere ventede selskabet en operationel EBITDA-margin, der blev forbedret med 0,5 procentpoint fra de 9,6 pct., der blev realiseret i 2014. Forventningen til en organisk vækst på 3 pct. er uændret, oplyser NKT.

Før børsåbning har modekoncernen IC Group, der endte 1.6 pct. højere i 190 kr., lanceret sin regnskab for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/16. Selskabet fastholder forventningerne for hele regnskabsåret og venter en omsætningsvækst på 4 pct. samt en indtjeningsmargin (EBIT) på 10 pct.

Veloxis præsenterede sent onsdag sit regnskab for tredje kvartal, der viser, at biotekselskabet kom ud af perioden med et underskud på 48,1 mio. kr., hvorefter selskabets kassebeholdning ved udgangen af september var skrumpet til 157,6 mio. kr.

Der arbejdes nu på at rejse ny kapital til finansiering af en vigtig lægemiddellancering i USA, hvor selskabets lægemiddel Envarsus til forebyggelse af organafstødning hos nyretransplanterede ventes lanceret mod slutningen af året. Onsdag lukkede Veloxis 0,5 pct. højere i 1,85 kr.

Allergikoncernen ALK-Abello, der endte 2,6 pct. højere i 761 kr., er kommet med regnskab for tredje kvartal, og selskabet opjusterer forventningerne til 2015. Der ventes nu et driftsresultat (EBITDA) på omkring 400 mio. kr. opgjort før særlige poster. Tidligere forudså ALK et resultat på 350-400 mio. kr., dog opgjort eksklusive royalties og yderligere milepæle fra partnere vedrørende selskabets tabletprogrammer.

Omsætningen ventes nu at lande på 2,5 mia. kr. Tidligere guidede ALK på omsætningen i basisforretningen opgjort uden omsætning fra tabletforretningen i USA og på de internationale markeder, som var forudset at blive 2,3-2,35 mia. kr.

Torsdag kommer der desuden også regnskabsmeddelelser fra Fynske Bank, Hartmann, Højgaard, Mols-Linien, Monberg, Møns Bank, Prime Office og Stylepit.

/ritzau/FINANS

 

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen