Berlingske Business
12:18Athena har solgt tysk vindmøllepark

Aktier: Regnskaber sender Nordea og Tryg til tops

Finanssektoren sætter et stort fingeraftryk på det danske aktiemarked onsdag. Nydelige regnskaber fra Nordea og Tryg belønnes med store kursstigninger i et marked, der målt på de toneangivende europæiske aktieindeks ligger og svinger omkring nulpunktet.

Herhjemme er det derimod en anden sag. C20 Cap-indekset stiger 0,6 pct. til 860,88, og ligger under 1 pct. fra lukkerekorden mandag på 866,36.

Nordea er formiddagens højdespringer med et plus på 5,6 pct. til 81,55 kr. Den pannordiske banks årsregnskab er meget overbevisende, vurderer Bjørn Schwarz, der er aktieanalysechef i Sydbank.

- Det overraskende er udbyttebetalingen, der er på 70 pct. af bundlinjen, og er højere, end de fleste havde regnet med, siger Bjørn Schwarz til Ritzau Finans.

Nordea foreslår et udbytte på 0,62 euro per aktie, hvilket er 4 cent mere end ventet af analytikerne ifølge SME Direkt, og en stigning fra 0,43 euro i samme periode sidste år. Samtidig var nettooverskuddet på 877 mio. euro i fjerde kvartal, en fremgang fra 773 mio. euro i samme periode sidste år. Analytikerne havde ventet et nettooverskud på 857 mio. euro ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Blandt de øvrige banker stiger også Danske Bank med 1,2 pct. til 172,80 kr. forud for sit årsregnskab på tirsdag i næste uge. Jyske Bank, der først kommer med årsregnskab den 24. februar, ligger 0,3 pct. højere i 300 kr.

C20 Caps anden store vinderaktie onsdag, Tryg, stiger med 3,8 pct. til 783,5 kr. Det vil være lukkerekord, hvis niveauet holder.

Tryg formåede med regnskabet for fjerde kvartal 2014 igen langt at overstige forventningerne blandt analytikerne.

- Både vores erstatninger og omkostninger ligger lidt lavere, end der var forventet, og vores toplinje var også en anelse højere, end analytikerne havde regnet med, konstaterer Trygs administrerende direktør Morten Hübbe over for Ritzau Finans.

Det forsikringstekniske resultat landede i kvartalet på 775 mio. kr. mod 546 mio. kr. i samme periode året før, og det var langt bedre end forventningerne. Ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans var der således blot ventet en forbedring til 626 mio. kr.

Ikke alt er dog helt gået Trygs vej den seneste tid. For mens Tryg var begunstiget af et mildt vejrlig i fjerde kvartal 2014, så har forsikringskoncernen haft en relativ dyr start på 2015, hvor selskabet regner med at komme til at skulle udbetale i overkanten af 100 mio. kr. i vejrskader.

- Vi har haft en lidt usædvanlig kombination, hvor storme i januar har ramt os i Danmark, Sverige og Norge samtidig. Vi har set Dagmar og Egon i Danmark og Sverige, og så har vi set Nina, som har ramt Norge i samme periode, siger Tryg s administrerende, direktør Morten Hübbe, til Ritzau Finans.

Vejrskader til trods har også de øvrige forsikringsaktier en god børsdag. Alm. Brand ligger 3,4 pct. højere i 33,70 kr., og Topdanmark stiger 2,2 pct. til 223,60 kr.

I bunden af C20 Cap ligger Novozymes og Chr. Hansen henholdsvis 1,1 pct. og 1,6 pct. lavere i 297 kr. og 270,60 kr. Der er ingen bagvedliggende nyheder.

Uden for C20 leverede Ringkjøbing Landbobank endnu engang sit "bedste resultat nogensinde".

Banken nåede et overskud før skat i 2014 på 587 mio. kr. mod et overskud året før på 472 mio. kr. Som en af de formentlig få i denne sæson kan Ringkjøbing Landbobank ikke blot fremvise vækst på bundlinjen, men også i nettorenteindtægterne, der er steget til 635 mio. kr. i 2014 fra 615 mio. kr. i 2013.

Ringkjøbing Landbobank stiger 1,8 pct. til 1230 kr.

Bioporto falder derimod 3,5 pct. til 1,66 kr., men har rettet sig en del, siden aktien i løbet af morgenen blev handlet i et så lavt som 1,51 kr. Bioporto har taget til genmæle over for rygter i markedet, om at patentansøgningen på Bioportos NGAL cutoff er blevet afvist af de europæiske patentmyndigheder, EPO. Rygterne har været fremme og diskuteret på en investordebatside.

- Som led i den normale dialog vedrørende patentansøgninger har EPO fremsendt en såkaldt "Office action" til Bioporto, hvori der udbedes yderligere afklaring vedrørende en række omstændigheder relateret til Bioportos afdelte NGAL cutoff-patentansøgning, forklarer selskabet i meddelelsen.

Bioporto fastslår, at ansøgningsprocessen fortsætter i henhold til normale procedurer hos EPO.

/ritzau/FINANS

 

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen