Berlingske Business
13:46

Aktier: Pressede banker bidrog til samlet fald i C20

banker

Det endte med fald for det danske aktiemarked i torsdagens handel, efter at morgenstunden ellers havde budt på en mindre stigning. Dagens samlede fald var blandt andet afledt af tilbagegang hos flere af bankerne.

Torsdagens slutresultat for det ledende C20 Cap-indeks blev et fald på 0,56 pct. til 987,16. Det fulgte, efter at eliteindekset fra morgenstunden ellers lå 0,2 pct. højere.

I forhold til eliteaktierne var det Jyske Bank og Danske Bank, som endte blandt de nederste ved børslukning. For Jyske Bank, der endte som bundprop, gik aktien tilbage 3,3 pct. i 278,5 kr., mens Danske Bank faldt 2,1 pct. og lukkede i 174,3 kr.

- Det, der i dag trækker ned i Europa og i Danmark, er i særdeleshed bankerne. De danske og europæiske banker er igen under pres, som de også har været igennem en længere periode. Den primære årsag til det er de faldende renter i Europa, forklarer Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje, til Ritzau Finans.

- Man kan sige, at bankernes muligheder for at øge deres indtjening er begrænsede, og de bliver kun yderligere begrænsede, i takt med at rentekurven ligger så fladt, som den gør. Det er en af de primære årsager til, at vi ser den her udvikling for bankerne, fortsætter han.

PANAMA-SAG UDEN EFFEKT

Søndag blev det afsløret, at en række banker - blandt andet Nordea og Jyske Bank - har været involveret i den såkaldte Panama-sag, hvor banker har hjulpet kunder med at lave særlige selskabskonstruktioner, der har givet mulighed for at undgå skattemyndighederne.

Otto Friedrichsen vurderer dog, at sagen generelt set ikke bør have nogen særlig stor indflydelse på aktierne.

- Det er en skattesag, som selvfølgelig har en indflydelse på de banker, som har været involveret i Panama. Men grundlæggende tror jeg, at den reaktion på markederne mere skyldes udfordrende markedsforhold, siger Otto Friedrichsen.

Sagen fik Nordea til at indkalde til pressemøde torsdag, hvor koncernchef Casper von Koskull understregede, at banken ikke vil associeres med nogen, der arbejder i en gråzone. Nordea-aktien endte torsdag med at falde 1,0 pct. og slutte i 59,65 kr.

CHR. HANSEN OVERRASKEDE

Torsdagens eneste regnskab kom fra ingredienskoncernen Chr. Hansen, der præsenterede resultater for andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/16.

En fremgang i salget af kulturer, enzymer og kunstige farver sikrede Chr. Hansen et godt kvartal, hvor både omsætning og drift overgik forventningerne blandt aktieanalytikerne.

Samtidig opjusterede selskabet sine forventninger til årets vækst, så man nu sigter efter en organisk vækst på 10-12 pct. for hele året mod tidligere 9-11 pct.

Efter regnskabet startede Chr. Hansen torsdagen med at stige, men siden faldt den tilbage og lukkede i 436,0 kr., hvilket var 1,4 pct. lavere.

Ifølge Morten Imsgard, der er senioranalytiker i Sydbank, havde ledelsen i ingredienskoncernen på en telekonference efter regnskabet fokus på en række af de udfordringer, selskabet står over for resten af året

- Chr. Hansen forsøger at tøjle markedets forventninger til fremtiden. Den kan se nogle markedsmæssige ting, der gør, at det ikke er realistisk at opretholde de høje vækstrater, som den har haft i første halvår, i andet halvår. Det er jo også det, som selskabets egne forventninger afspejler, siger Morten Imsgard til Ritzau Finans.

WDH FIK ÆNDRET ANBEFALING

Mens torsdagen endte med kursfald for Chr. Hansen, gik det omvendt fremad for høreapparatproducenten William Demant Holding. WDH sluttede 0,5 pct. højere i 669,0 kr., efter at den schweiziske storbank UBS løftede sin anbefaling af selskabets aktie til "neutral" fra "sælg" og rettede kursmålet ind til 680 kr. fra 470 kr.

Også A.P. Møller-Mærsk havde været en tur forbi lommeregneren hos analytikere i markedet, idet analysehuset Drewry sænkede kursmålet for aktien til 8000 kr. fra 9700 kr. Konglomeratets B-aktie lukkede 0,1 pct. lavere i 8145 kr.

Uden for eliteindekset oplyste entreprenørkoncernen Per Aarsleff, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indledt en undersøgelse af en række selskaber i branchen - herunder Hansson & Knudsen, som Per Aarsleff overtog 13. januar 2016.

Formålet et at undersøge, om selskaberne kan være involveret i aktiviteter, der kan være konkurrencebegrænsende på markedet inden for bygge- og anlægsbranchen, lyder det fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Per Aarsleff-aktien endte 2,0 pct. lavere i 174,5 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen