Berlingske Business

Aktier: Positivt Dow Jones trods fald i det bredere marked

US-ECONOMY-MARKETS-STOCKS
Det bredere amerikanske aktiemarked dykkede for fjerde dag i træk torsdag, efter rapporter i New York Times om at den amerikanske særlige efterforsker, Robert Mueller, har stævnet Trump Organization for at få dokumenter udleveret til undersøgelsen af mulig russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg. Foto:

Det bredere amerikanske aktiemarked dykkede for fjerde dag i træk torsdag, efter rapporter i New York Times om at den amerikanske særlige efterforsker, Robert Mueller, har stævnet Trump Organization for at få dokumenter udleveret til undersøgelsen af mulig russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg.

Modsat trak stærke job- og fremstillingsdata det industritunge Dow Jones-indeks op.

Torsdag lukkede S&P 500-indekset med et fald på 0,1 pct. til 2747,33. Dow Jones-indekset sluttede med et plus på 0,5 pct. til 24.783,66, mens Nasdaq endte med et dyk på 0,2 pct. til 7481,74.

Omsætningen var på 6,7 mia. aktier og dermed tæt på det 20-dages glidende gennemsnit på 7,1 mia. aktier.

Fredag morgen er de negative tendenser igen dominerende. De amerikanske futures ligger med fald på omkring 0,1-0,2 pct.

I takt med at regnskabssæsonen klinger af, er fokus rettet mod den politiske udvikling, der har tiltrukket sig stor opmærksomhed med adskillige udskiftninger på højeste plan i Det Hvide Hus, hvor blandt andet udenrigsminister Rex Tillerson er blevet fyret, mens den nu tidligere økonomiske toprådgiver, Gary Cohn, tog sit gode tøj og skred.

»Markedet leder efter noget at bide sig fast i for at skubbe det ud af det nuværende handelsinterval,« siger investeringschef Mark Luschini fra Janney Montgomery Scott i Philadelphia til Reuters.

Torsdagens mange nøgletal pegede overordnet set på en solid udvikling i økonomien.

Fra arbejdsmarkedet meldte 226.000 amerikanere sig som førstegangsledige i sidste uge, hvilket var færre end de ventede 228.000 nye ledige, og erhvervstilliden i New York-regionen, målt ved Empire State Manufacturing-indekset, steg til 22,5 i marts fra 13,1 måneden før, mens markedet havde ventet en stigning til 15,0.

Til gengæld viste erhvervslivets aktivitetsindeks fra Federal Reserve Bank of Philadelphia et fald til 22,3 i marts mod 25,8 i februar og analytikernes estimerede indeks på 23,0.

INDUSTRI VAR TUNGESTE GRUPPE I TOP TRE

Kun tre af de 11 undergrupper i S&P 500 lukkede positivt.

Bedst klarede industriselskaberne sig, hvilket afspejlede udviklingen i det tungere Dow Jones-indeks. Industri-segmentet steg 0,3 pct. efter stigninger i blandt andet Caterpillar på 1,3 pct. og Union Pacific på 1,1 pct.

Finans og it holdt som de to andre positive segmenter lige akkurat næsen oven vande med stigninger på knap 0,1 pct.

Råvarer dumpede til bunds for anden dag i træk. Største kursfald var i kemikaliegiganten Monsanto, der droppede over 4 pct. og var hovedårsag til et fald i hele sektoren på 1,3 pct.

Blandt enkeltaktierne var der bud efter e-handelsgiganten Alibaba, der steg 3,4 pct. efter Wall Street Journal kunne fortælle, at selskabet er på vej med en sekundær notering i Kina.

Walmart var på retræte, efter at en tidligere en leder af forretningsudviklingen har oplyst, at virksomheden har offentliggjort vildledende resultater om koncernens e-handel. Aktien lukkede 0,2 pct. lavere.

Sears faldt 6,6 pct. trods et mindre fald i det sammenlignelige salg end ventet. Lavpriskæden Dollar General steg derimod 4,8 pct., efter at selskabets salgstal overgik forventningerne.

--

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen