Berlingske Business

Aktier: Positiv undertone efter stigninger i futures

Efter at den græske uro igen sørgede for en noget blandet stemning på det danske aktiemarked tirsdag, er der onsdag lagt op til lidt mere positive toner.

Selv om Grækenland har fejlet på alle punkter, og værket tirsdag aften blev kronet med undladelse af en betaling af et afdrag til Den Internationale Valutafond, synes de finansielle markeder at have taget enhver tænkelig forbehold for de uregerlige og uforudsigelige græske beslutninger, og i sidste ende lukkede det amerikanske aktiemarked med pæne stigninger.

Den positive undertone fortsætter onsdag morgen, hvor futures på de amerikanske indeks ligger med plusser på godt 0,3 pct. Den tyske Dax-future stiger samtidig 0,5 pct. onsdag morgen

Dermed tyder det på, at de danske aktier vil åbne med stigninger, efter at det toneangivende danske aktieindeks - C20 Cap-indekset - tirsdag faldt 0,4 pct. og lukkede i 978,63.

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen vil være i fokus onsdag. Koncernen klarede sig bedre end ventet i tredje kvartal af regnskabsåret 2014/15, hvor omsætningen landede på 228,1 mio. euro, og resultat af primær drift (EBIT) udgjorde 63,8 mio. euro. Konsensus var ifølge Ritzau Estimates, en omsætning på 223,4 mio. euro og et driftsresultat før særlige poster på 61,4 mio. euro. Den organiske vækst var i kvartalet på 7 pct. mod konsensus om en organisk vækst på 6,8 pct.

Chr. Hansen opjusterede samtidig forventningerne til en organisk omsætningsvækst på 8-9 pct. og en EBIT-margin før særlige poster på over 26,5 pct. Forventningerne til de frie pengestrømme opjusteres til omkring 150 mio. euro fra tidligere "over 130 mio euro".

Chr. Hansen steg tirsdag 0,7 pct. til 326,50 kr.

Pandora var en anden af de få positive aktier tirsdag efter et skulderklap fra det amerikanske finanshus Bank of America Merrill Lynch. Og onsdag skriver Børsen, at Pandora i Tyskland åbner en ny konceptbutik i rekordhastighed. Det skal vende flere års skuffelser til en massiv fremgang på det store smykkemarked. Antallet af sælgere fordobles og kravet er overskud. Pandore steg 1,4 pt. til 719 kr.

Vestas er igen i fokus, efter at nye ordrer er indløbet i nattens løb. Sent tirsdag aften kunne vindmøllegiganten oplyse om tre nye ordrer i USA med en samlet kapacitet på 537 megawatt (MW). Vestas steg tirsdag 0,1 pct. i 334 kr.

A.P. Møller-Mærsk må se et reduceret kursmål fra SEB i øjnene. Målet lyder nu på 15.000 kr. mod hidtil 17.000 kr. Anbefalingen lyder dog stadig på "køb", hvilket giver mening, da B-aktien tirsdag lukkede i 12.120 kr. efter et fald på 1,4 pct.

Boconcept kom tirsdag med årsregnskab, hvor toplinjen godt nok blev forbedret væsentligt, men underskuddet på bundlinjen til gengæld blev mere end firedoblet til et minus på 57,1 mio. kr. Til gengæld er der ryddet op blandt de blødende butikker ifølge meldingen fra den børsnoterede Herningvirksomhed. Aktien faldt 7,6 pct. til 134 kr.

Ejendomskoncernen Nordicom får forlænget selskabets låne- og kreditaftaler til den 31. december 2015 i sidste sekund torsdag. Dermed kan selskabet forsøge at forhandle en restrukturering på plads. Aktien faldt 2 pct. til 2 kr.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen