Berlingske Business

Aktier: Positiv stemning i sommerstille marked

Det danske aktiemarked er i positivt lune torsdag, men underliggende ligger frygt for Grækenland tilsat en portion Kina-frygt fortsat og lurer.

Selskabsspecifikt er der ikke meget nyt på det på det sommerstille marked. Et par mæglerkommentarer løfter dog enkelte af C20-aktierne.

Coloplast er sat på Goldmans Sachs' favoritaktieliste, og Chr. Hansen har fået løftet sit kursmål af britiske HSBC.

Det ledende danske aktieindeks - C20 Cap - stiger med 1,4 pct. torsdag middag til 982,10. De europæiske aktiemarkeder er ligeledes i grønt med stigninger på over 1 pct.

- Der er dog stadig en del underliggende frygt og nervøsitet i markedet for Grækenland og til dels Kina, men det er trådt tilbage torsdag, vurderer afdelingschef i Sydbank, Ole Kjær Jensen, over for Ritzau Finans.

Han fremhæver, at der er foretaget tilsyneladende effektive tiltag i Kina, der har løftet de kinesiske aktier torsdag efter flere ugers massive kursfald. Og hvad angår Grækenland, er der en tro i markedet på, at der senest søndag, som nok engang er deadline, nås en aftale med Grækenland.

- Når vi ikke en aftale, vil vi møde op til en blodrød mandag, siger Ole Kjær Jensen, der dog ikke vil afvise, at man skal samle op igen derefter.

Coloplast-aktien stiger 1,9 pct. til 439,10 kr. efter at være blevet tilføjet Goldman Sachs' '"conviction buy-liste". Kursmålet for aktien er ganske vist også blevet sænket med 30 kr. til 580 kr., men anbefalingen "køb" er fastholdt.

Chr. Hansen stiger 2,5 pct. til 356,10 kr. efter at have fået løftet sit kursmål hos den britiske storbank HSBC til 375 kr. fra tidligere 315 kr. Den neutrale anbefaling "hold" fastholdes dog.

Vestas har medvind og stiger 1,4 pct. til 338,90 kr. Flere amerikanske medier skriver, at demokratiske senatorer i øjeblikket pusler med en forlængelse af skatterabatordningen PTC, der gør det billigere for udviklerne at opføre vindprojekter. Men der er også enkelte republikanske støtter til en forlængelse af skatterabatterne.

Indekstunge Novo Nordisk, der onsdag var med til at trække C20 Cap-indekset ned, stiger med 1,7 pct. til 369,80 kr. uden selskabsspecifikke nyheder. Genmab stiger allermest i eliteindekset, da aktien ligger 2,9 pct. højere i 587,50 kr. Også her uden selskabsspecifikt nyt.

Torsdag er sidste dag for de investorer, der ønsker at positionere sig i Tryg, inden forsikringsselskabet afleverer sit regnskab for andet kvartal fredag morgen.

Analytikerne venter ifølge estimater fra Ritzau Estimates tilbagegang i resultaterne - blandt andet fordi de lave renter har presset investeringsresultatet helt i bund. Andet kvartal sidste år var desuden positivt påvirket af ekstraordinære forhold omkring pensionsbeskatning i Norge.

Tryg-aktien stiger med 1,2 pct. til 138,70 kr. Et godt stykke fra rekordniveauet på 173,70 kr. i marts i år. Hvilket blandt andet har fået Nykredit til at opjustere aktien op til regnskabet. Nykredit løftede tidligere på ugen anbefalingen af forsikringskoncernen til "outperform" fra "underperform"og sætter en fair værdi på aktien til 157 kr. mod 155 kr. tidligere.

Blandt sidepapirerne er der en smule fokus til Rella Holding, der har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor den endelige beslutning om en likvidation efter planen skal tages.

Likvidationen har været under opsejling længe, da Rella Holding solgte sin eneste aktivitet - B-aktierne i mediekoncernen Aller Holding - til Aller. Det betyder, at aktionærerne i Rella kan se frem til udbetaling på 77,50 kr. per aktie.

Netop derfor har Rella-aktien også befundet sig i det leje længe, og torsdag middag koster den da også uændret 77 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen