Berlingske Business

Aktier: Positiv stemning fra handelsstart - især i Dow Jones

Stemningen er særlig positiv blandt de tunge amerikanske aktier i Dow Jones-indekset fra handelsstart tirsdag eftermiddag. Indekset stiger 0,7 pct. efter de første handler med post-it selskabet 3M og Caterpillar som særlig trækkraft.

Men stemningen er generelt til den positive side med en stigning i S&P 500-indeksetpå 0,2 pct. og et tilsvarende plus for Nasdaq-indekset.

Flere end 100 amerikanske børsnoterede selskaber er regnskabsaktuelle tirsdag - før markedsåbning eller efter lukning. Og en håndfuld af de større har allerede fremlagt tal.

Bilproducenten General Motors præsenterede en indtjening per aktie på 1,32 dollar mod en forventning i markedet på 1,11 dollar ifølge Bloomberg News. Aktien løftes 3,3 pct. i den indledende handel.

Kollegaen Fiat Chrysler fulgte trop med et driftsoverskud på 1,76 mia. euro i tredje kvartal mod analytikernes forventninger om et plus på 1,67 mia. euro, og aktien stiger 3,8 pct. i de første handler.

Biotekselskabet Biogen toppede også forventningerne med et overskud per aktie på 6,31 dollar mod de ventede 5,73 dollar, men bød samtidig på en salgsskuffelse. Aktien er faldet 4,6 pct. kort efter handelsstart.

Branchekollegaen Eli Lilly, som går Novo Nordisk i bedene inden for diabetesbehandling, præsenterede i sit tredje kvartal et overskud på 1,05 dollar per aktie mod et ventet overskud på 1,03 dollar per aktie, men aktien ligger 0,1 pct. lavere kort efter åbningen.

Caterpillar, der er branchekollega med FLSmidth, præsterede et ordinært overskud på 1,95 dollar per aktie i sit tredje kvartal, mens analytikerne blot havde ventet 1,25 dollar per aktie, og belønningen er en stigning på 5,1 pct. til en start.

3M har også aflagt regnskab med et overskud per aktie på 2,33 dollar mod et ventet overskud på 2,21 dollar per aktie, som er bliver 5,1 pct. mere værd fra handelsstart.

Også McDonanld's overraskede positivt hos analytikerne med forventninger for fastfood. Kædens salg steg 4,1 pct. i USA, mens analytikerne hvad ventet en vækst på 3,4 pct. Men for hele kæden var salget stor set som ventet, og aktien regerer med et plus på 1,3 pct. til en begyndelse.

Andre større bejlere til handlernes opmærksomhed i tirsdagens handel er United Technologies, AT&T, Lockheed Martin og Texas Instruments, der ligeledes alle har regnskaber på tapetet.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen