Berlingske Business

Aktier: Positiv start i vente med fokus på Unibrew

Der blev vist gode takter på børsen i New York sent fredag, og det betyder, at de danske aktier kan have en lille stigning til gode fra åbningen mandag.

Investorerne kan se frem mod en uge, der er spækket med regnskaber. Regnskabsstrømmen indledes mandag med regnskab fra Royal Unibrew, mens der tirsdag kommer regnskaber fra Jyske Bank og onsdag fra Carlsberg, Lundbeck og Vestas.

De amerikanske børser viste gode takter i den sene handel fredag, hvor det brede S&P 500-indeks endte med at stige 0,4 pct., efter at det ved dansk børslukketid havde ligget næsten uændret. Udviklingen har haft en positiv afsmitning flere steder på de asiatiske markeder mandag, og den tyske Dax-future indikerer også en positiv åbning i størrelsesordenen 0,4 pct. Herhjemme steg eliteindekset, C20 Cap, fredag 0,6 pct. til 1029,33.

- Der er ingen tunge nøgletal fra Europa i dag, mens vi fra USA får NAHB-indekset og Empire Manufacturing, som begge ventes at bekræfte vækstfremgangen i USA og dermed vil kunne give lidt støtte til aktiemarkederne i løbet af dagen, forudser seniorstrateg Tine Choi fra Nordea i en kommentar.

Royal Unibrew gør regnskabsstatus i eftermiddag, og kan komme i fokus både op til og efter rapporteringen. Et af de store spørgsmål er, hvorledes det kølige sommervejr har påvirket årsforventningerne. Seneste prognose fra selskabet er en omsætning på 5900-6100 mio. kr. samt et driftsresultat (EBITDA) på 1100-1200 mio. Driftsresultatet (EBIT) ventes at blive 790-890 mio. kr.

Der kan desuden ventes opmærksomhed om A.P. Møller-Mærsk, efter at svenske SEB har sænket sin anbefaling af aktien til ”hold”. Kursmålet er samtidig skåret til 13.500 fra 15.000. I medierne har Maersk Lines topchef Søren Skou kommenteret, at rederiet tog markedsandele i andet kvartal. Det sker i et interview med shippingavisen Lloyd's List. Mærsk B stiger 0,1 pct., 12.620) er blevet sænket til ”hold” fra ”køb” af den svenske storbank SEB.

Genmab, der fredag steg 2,2 pct. til 639 kr., kan fortælle, at selskabets administrerende direktør, Jan van de Winkel, den 14. august solgte 150.000 aktier for 93 mio. kr. Det er Jan van de Winkels hensigt, at størstedelen af indtægterne fra dette salg af aktier skal geninvesteres i Genmab-aktier via udnyttelse af warrants, hvoraf nogle er tæt på at udløbe, samt anvendes til at betale skat i forbindelse med geninvesteringen i Genmab aktier.

Veloxis meddelte søndag middag, at det har fået tildelt orphan drug status i USA til sit lægemiddel Envarsus XR til forebyggelse af organafstødning i patienter, der konverterer fra tacrolimus med umiddelbar frigivelse. Det kan være understøttende for aktien, der fredag endte uændret i 1,02 kr.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen