Berlingske Business

Aktier: Positiv start i USA anført af råvareselskaberne

De amerikanske aktier følger de positive tendenser fra både Asien og Europa ved åbning af fredagens handel, om end begejstringen er mere behersket. Ligesom det er tilfældet på den anden side af Atlanten, er det de stigende råvarepriser, der sætter dagsordenen.

De tre toneangivende aktieindeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, ligger efter ti minutters handel til stigninger på mellem 0,1 og 0,3 pct.


Ved markedsåbning er der særligt fokus på aktier i energi- og råvaresektoren, der har medvind af stigende priser på særligt zink, kobber og aluminium, men også stigende oliepriser. Energiaktierne som sektor er nu på vej mod niende handelsdag i træk med stigninger.

07BUSNasdaq-1.jpg


Guld- og kobberproducenten Freeport-McMoran er blandt de selskaber, der nyder godt af prisudviklingen og stiger 2,8 pct. til 13,74 dollar.

Forventningerne til olieselskaberne var store, mens ved børsåbning dykker olieprisen igen og udvisker det meste af dagens relativt store stigning. Den amerikanske referenceolie, WTI, ligger fredag eftermiddag til en stigning på 1 pct. mod næsten 3 pct. tidligere på dagen.

Olieselskabet Noble Energy stiger 0,7 pct. til 37,52 dollar, mens aktierne i Valero Energy og Exxon Mobil stik mod formarkedets tendenser falder en smule.


Uden for råvaresektoren er der stor opmærksomhed omkring transport- og logistikkoncern UTI Worldwide, som danske DSV vil betale 1,35 mia. dollar, svarende til 9 mia. kr., for. UTI-aktien stiger efter kort tids handel 47,9 pct. til 6,98 dollar mod torsdagens lukkeniveau på 4,72 dollar. Det svarer nogenlunde til den præmie på 50 pct., som DSV må betale for selskabet.

Netflix har besluttet at hæve priserne i USA, Canada og dele af Latinamerika med 1 dollar til en pris på 9,99 dollar per måned. Det behager investorerne, som kvitterer med en kursstigning på 6,3 pct. til 114,93 dollar.


Til gengæld har tøjkoncernen Gap en mindre sjov handelsdag Wall Street. Skuffende salgstal for brandet Banana Republic sender aktien i minus med 6,9 pct. til 26,90 dollar og har ført til, at selskabets designchef træder tilbage.

Selv om det toneangivende S&P 500-indeks er på vej mod den ottende handelsdag i plus ud af de seneste ni mulige, er der fortsat en vis usikkerhed, der præger markedet, påpeger Oliver Herington, aktiehandler hos Atlantic Equities.

- Investorerne ved ikke rigtig, hvordan de skal læse markedet. I bund og grund er det stadig bekymringer om den globale vækst, der ligger og lurer. Og folk er allerede indstillet på, at den kommende regnskabssæson bliver kollektivt svag, siger han til Bloomberg News.

De amerikanske selskaber står på tærsklen til en ny regnskabssæson, og på forhånd er forventningerne lave. En rundspørge foretaget af Bloomberg News viser, at analytikerne forventer et gennemsnitligt fald i indtjeningen på 6,9 pct. i tredje kvartal, hvoraf energi- og råvareaktier vil blive hårdest ramt.

Torsdag aften sparkede aluminiumsproducenten Alcoa sæsonen i gang med et regnskab, der landede under analytikernes forventninger. Fredag reagerer investorerne på det skuffende regnskab ved at sende aktien i minus med 3,8 pct. til 10,59 dollar i den tidlige handel.


Fredag er der desuden taler fra Fed-medlemmerne Dennis Lockhart og Charles Evans på programmet.


Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen